Afghanistan-veteranen Morten Kromann langer nu ud efter danske politikere, der på sociale medier hylder soldaternes indsats i Afghanistan.
For både statsminister Mette Frederiksen (A), forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Folketingets formand Søren Gade (V) forholder sig for passive.
Da den amerikanske præsident i januar gjorde danske Nato-soldaters indsats i Afghanistan til skamme, kom flere politikere dem til undsætning på sociale medier.
Men det klinger hult, mener veteranen, når en central rapport skulle redegøre for netop den danske militære indsats. En pointe han tidligere har understreget i Altinget.
Morten Kromann undrer sig nemlig over, at anden del af en uvildig DIIS-udredning, som skulle kortlægge den danske krigsindsats i Afghanistan – færdiggjort i februar 2025 – stadig ikke er blevet offentliggjort.
»Ingen af dem skubber på. Det fremstår enormt hyklerisk. Det klinger hult, når politikere hylder os med ord, men ikke bakker op med handling,« siger han til B.T.

Selv var han udsendt til Afghanistan af fem omgange, og udsendelserne har sat sine spor.
»Jeg kan ikke se en majsmark eller høre en redningshelikopter uden at føle, at jeg er tilbage i Afghanistan,« lyder det fra veteranen.
I alt mistede 44 danske soldater livet i tjeneste, da de kæmpede side om side med en række Nato-lande.
Så da den amerikanske præsident Donald Trump i januar satte spørgsmålstegn ved netop de danske NATO-soldaternes indsats, affødte det utallige politiske reaktioner.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen skrev blandt andet på X:
'Vi glemmer aldrig, at 44 danskere mistede livet. Vi glemmer aldrig, at mange kom hjem med ar på sjælen.'
Samtidig skrev Mette Frederiksen på Instagram, at Trumps udtalelser »ikke er til at bære«, mens Lars Løkke Rasmussen tidligere har udtalt, at det var nødvendigt at hæve stemmen overfor Trump, fordi danske soldater »stillede op, da USA kaldte.«
Men ord er ikke nok, mener Morten Kromann.

»Når politikere hylder os på sociale medier, men samtidig ikke vil sikre åbenhed om de beslutninger, der sendte os i krig, så føles det forkert.«
I 2021 besluttede et bredt flertal i Folketinget, at Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) skulle udarbejde en todelt udredning af Danmarks militære og civile indsats i Afghanistan fra 2001 til 2021.
Første del udkom i november 2024. Anden del – den, der gennemgår de centrale danske politiske beslutninger – blev færdiggjort ved udgangen af februar 2025. Den er endnu ikke offentliggjort.
På DIIS’ hjemmeside fremgår det, at offentliggørelsen afventer en proces med danske myndigheder om dokumentanvendelse og afklassificering af materiale.
»Som forsvarsminister burde Troels Lund Poulsen have en klar interesse i det bedst mulige beslutningsgrundlag for fremtidige udsendelser. Samtidig har Venstre historisk haft en central rolle i Afghanistan-forløbet.«
Også statsministeren bør sende et tydeligt signal, mener han. Derfor bør Mette Frederiksen komme handling bag sin hyldest, og få afdækket forløbet, lyder det.
Lars Løkke Rasmussen har også et ansvar, siger veteranen, fordi han som tidligere statsminister var med til at lukke Irak- og Afghanistan-kommissionen – og i dag sidder i regeringen.
Desuden peger pilen også, ifølge Kromann, på Venstremanden Søren Gade:

»I januar skrev Søren Gade om USAs syn på Grønland og om veteraner, at han ikke kunne se sig selv eller veteraner i øjnene, hvis han skulle blive ved med at tie stille,« siger Kromann og tilføjer:
»Men han har samtidig ikke ønsket at udtale sig til den udredning, der har været om hans rolle i Afghanistan-forløbet, da han var forsvarsminister fra 2004-2010.«
Kromann fortsætter:
»Så jeg synes, det er dybt hyklerisk, at han på den ene side ikke kan se folk i øjnene, hvis han skal tie stille, men at han omvendt ikke har lyst til at være med til at belyse sin egen rolle i krigen.«
B.T. har forelagt kritikken for Statsministeriet og Folketingets formand, som henviser til Udenrigsministeriet.
Her lyder det, at åbenhed har høj prioritet, og at materialet nu afventer Folketingets stillingtagen.
Forsvarsministeriet ønsker ikke at kommentere.

