Vermund: Nu er der vist kogt nok suppe på den sag

Den stærkeste af Inger Støjbergs støtter igennem hele forløbet om adskillelsen af de 23 ægtepar har sandsynligvis været Nye Borgerliges partiformand, Pernille Vermund.

Ikke engang internt i Venstre har næstformand Støjberg kunnet opstøve så stor opbakning. Og Pernille Vermunds støtte er ikke blevet mindre af, at Instrukskommissionen har tildelt Inger Støjberg en lammende kritik med dagens delrapport.

»Jeg synes ærlig talt, at der må være kogt suppe nok på den sag,« siger Vermund og fortsætter:

»For mig at se, så er der ikke noget nyt i det.«

Nej? Intet nyt?

»Nej.«

Du vidste det hele i forvejen?

»Nej nej, der er jo masser af samråd, som man ikke lige kendte detaljerne på, men hovedtrækkene ser jeg ikke noget nyt i.«

Så lad os lige gøre hovedtrækkene op. Instrukskommissionen mener, at Inger Støjberg bevidst har talt urigtigt og vildledt Folketinget. Der blev desuden handlet i strid med loven, hvilket Støjberg vidste eller burde …

»Nej, hun vidste ikke, at der blev handlet i strid med loven. Hun var klar over, at der ville blive handlet i strid med loven, hvis ikke man lavede en individuel vurdering i hvert tilfælde, før man skilte parterne ad.«

Ja, netop. Og sådan en vurdering foretog man jo ikke.

»Der har Inger jo netop lavet et ministernotat, som beskriver, at der kan laves sådanne vurderinger. Kommissionen konkluderer ikke, at Inger efterfølgende vidste, at der blev handlet ulovligt.«

Men kommissionen vurderer, at hun burde have vidst, hvordan det højst sandsynligt ville udspille sig? (Kommissionen mener, at Støjberg burde have vidst, at der var stor sandsynlighed for, at administrationen handlede efter hendes pressemeddelelse, hvilket administrationen gjorde, red.).

»Ikke på hvert enkelt center …«

Hun lavede jo også pressemeddelelse om, at der ikke skulle laves individuel vurdering. Det, blev hun advaret om, var ulovligt. Hun tilkendegav også, at det netop var hendes klare ønske, at der ikke skulle laves vurderinger?

»Ja, det kan jo ikke komme bag på nogen.«

Nej? Hvorfor synes du, det er i orden?

»Jamen, det er da i orden, at det er det, hun ønsker. Det havde ikke været okay, hvis hun havde bedt nogen om at handle i strid med loven. Det er der ingen, der siger, Inger har gjort,« siger Pernille Vermund og fortsætter:

»Jeg vidste godt, at Inger ville udfordre embedsværket og gå til kanten af konventionerne. Det har hun sagt hele tiden.«

Det med at gå til kanten af konventionerne. … Kommissionen skriver, at man brød Menneskerettighedskonventionen, Børnekonventionen og basale grundregler i dansk forvaltningspraksis. Desuden talte hun urigtigt og vildledende på samråd og i skriftlige svar til Folketinget.

»Nej, hun har ikke løjet over for Folketinget.«

Jo? Der står, at hun ikke kan have været i tvivl om, at de svar, som hun gav, var urigtige og vildledende. Hvordan er det ikke at lyve?

»Altså, hvis du læser detaljerne i det, som bliver sagt … … hvis man gennemgik ethvert samråd, så er det der med at vildlede, det er en ministers fremmeste evne. Altså, de taler jo om alt muligt andet eller svarer udenom. Det der med at tale udenom, det er jo desværre noget, som man. …

Der står, at hun ikke kan have været i tvivl om, at hun har talt urigtigt og vildledende. Hvordan er det en minister værdigt? Eller skriver kommissionen noget forkert?

»Altså, jeg betragter det ikke, som at hun har vildledt Folketinget. Det er muligt, at der er dele af nogle mail, som hun ikke har ønsket at fremlægge, men at sige, hun har vildledt, kan jeg ikke se.«

Men kommissionen skriver, at Støjberg på samråd har givet udtryk for, at der var plads til, at der blev lavet individuelle vurderinger i hvert ægtepars tilfælde, men det skete jo ikke?

»Men hun har lavet et ministernotat om det. Der står det ret præcist, og det er jo den ordre, som der er udstukket.«

Men den fejer kommissionen jo til side. De henviser til, at der dagen efter kommer en pressemeddelelse, hvor der netop ikke tages højde for, at der kan laves individuelle vurderinger?

»Ja, og det er lidt besynderligt. For halvanden uge siden hørte vi jo fra Justitsministeriet, at ting, som man siger på et pressemøde, ikke har retlig virkning, og så må vi læse i kommissionen om, at en pressemeddelelse trumfer det, som normalt har retlig virkning,« siger Vermund.