»Jeg får stadig kvalme, når jeg tænker på parret med en 17-årig pige og en 29-årig mand. Pigen blev gravid første gang som 12-årig,« sagde tidligere integrationsminister Inger Støjberg (V) tirsdag fra Folketingets talerstol.
På forreste række nede i salen sidder partifællen Bertel Haarder, der selv har en fortid som integrationsminister.
»Jeg brød mig ikke om Ingers tale ved Venstres ekstraordinære landsmøde 7. januar. Og jeg brød mig endnu mindre om denne her,« siger Bertel Haarder.
Få minutter senere trykker han på den grønne knap og stemmer for, at Inger Støjberg skal for en rigsret.
138 andre stemte for, og 30 stemte imod, herunder ni Venstre-folk.
»Jeg har gentagne gange, både skriftligt og mundtligt, søgt at overtale Inger Støjberg til at give en undskyldning. Derved kunne hun påtage sig ansvaret, så rettergangen blev overflødig. Hvis hun have fulgt mit råd, ville jeg ikke have stemt for en rigsret. Men hun ville hellere gå planken ud og gøre sig til martyr,« siger Bertel Haarder.
»Jeg var Danmarks første integrationsminister, og der blev gennemført meget kraftigere stramninger i min tid end i Inger Støjbergs,« siger 76-årige Bertel Haarder.
»Det drejer sig om fundamenter i den hårde udlændingepolitik som 24-års reglen, der havde stor indflydelse på giftemønstrene. Tidligere udløste to tredjedele af giftermålene familiesammenføring. Det blev nedsat til en tredjedel. Og vi afskaffede de facto-begrebet, som gav alt for mange asyl.«
»Vi har opfundet den hårde udlændingepolitik. Birthe Rønn Hornbech havde lavet et forarbejde, som jeg byggede oven på, da jeg blev minister. Nu har vi problemer med anden- og tredjegenerationsindvandrere. Drenge, der ikke kan noget, og piger, der ikke må noget. Nu skal mødrene i arbejde.«
B.T. interviewer Bertel Haarder for at få hans vurdering af partiets aktuelle krise. Haarder er det længst siddende Venstre-medlem i Folketinget og den længst siddende minister siden indførelsen af parlamentarisme i Danmark i 1901.
Venstre fik 23,4 procent af stemmerne ved det seneste valg, og nu, efter at have fyret formand Lars Løkke og næstformand Kristian Jensen og nu også næstformand Inger Støjberg, er partiet næsten halveret i meningsmålingerne. Det ligger på 12,3 procent i Berlingske Barometer.
Det, der skilte Støjberg og Haarder, var især smykkeloven og til dels også burkaforbuddet.
»Jeg advarede i månedsvis på gruppemøder mod smykkeloven. Den ville ikke få nogen virkning, og til gengæld ville vi blive kritiseret i hele verden,« siger Bertel Haarder.
Og han fik ret. To år senere oplyste Rigspolitiet, at smykkeloven var blevet anvendt i alt syv gange. Det har medført beslaglæggelser til en værdi af cirka 173.900 kroner – der var ikke beslaglagt smykker.
Bertel Haarder er også utilfreds med, at Inger Støjberg har hævdet, at hun repræsenterede det jyske Venstre.
»Jeg er født i Sønderjylland, og jeg har været formand for Ribe Amts Venstre og været opstillet i Thisted og i Sæby. Jeg er lige så jysk som Støjberg. Det er noget vås at påstå, at der er forskel på, hvad man mener i Jylland og i København. Vi har ét Venstre, og vi mener det samme.«
Bertel Haarder har oplevet mange op- og nedture for partiet i sin tid i Venstre.
Venstre blev næsten fordoblet fra 22 til 42 mandater ved det første valg, hvor Bertel Haarder kom i Folketinget i 1975. Ved det næste valg, i 1977, røg partiet igen ned på 21, og partiets formand, Poul Hartling, ringede til Bertel Haarder og bad hans kone hilse og sige:
»Tak for den tid, vi har kendt hinanden. Ærgerligt, det ikke blev til mere,« sagde han.
Men Bertel Haarder var valgt som den eneste venstremand i Københavns Amt.
Siden har han haft fem formænd, hvor to af dem har været statsminister. Hvem synes han har gjort det bedst?
»Jeg har lært mest af Henning Christophersen. Anders Fogh havde størst succes. Men grunden til fremgangen blev støbt af Uffe Ellemann-Jensen,« siger Bertel Haarder.
Hvad skal Jakob Ellemann gøre for at komme ud af den nuværende krise?
»Han skal fortsætte med at være sig selv og promovere sin ordentlighed. Han skal ikke lytte til spindoktorer. Og Lars Løkke har ikke ret i, at det kan blive et problem, at Venstre bliver nødt til at samarbejde med Nye Borgerlige. De vil altid foretrække en blå regering frem for en, der bygger på Enhedslisten og Radikale. Vi behøver ikke at være enige i alt.«
»Poul Schlüter måtte i starten basere sig på seks partier, både Fremskridtspartiet og De Radikale. Det holdt i ti år!« siger Bertel Haarder.
