I en gevaldigt opstrammet udgave af, hvad Venstres forretningsudvalg blev enige om på et hasteindkaldt møde i går, har både Venstres formand, næstformand og Claus Hjort Frederiksen i offentligheden og til partiets medlemmer bekendgjort, at alt er fryd og gammen.
Formanden bestemmer, og næstformanden gør, som formanden siger, men det er en hård stramning af det, som andre oplevede.
Hvis baglandet står fast på, hvad de fleste af dem mener i dag, skal der inden årets udgang findes både en ny formand og næstformand for Venstre.
Det var Venstres meget populære og dygtige formand i region Syd og formand for Danske Regioner, Stephanie Lose, der åbnede ballet i går og direkte sagde, at mayonnaisen ikke kunne puttes tilbage i flasken.
Hendes konklusion var, at man er meget tæt på at miste tilliden til formandskabet – på begge pladser.
Og det blev bakket op af størstedelen af forretningsudvalget, som i øvrigt ikke brød sig om at blive bøllet til at skulle komme med den erklæring, som Venstre-toppen i dag rejser rundt med, da de jo ikke havde haft mulighed for at tale med deres kredsformænd.
Flere fortæller, at de kun gik med til teksten, fordi der venter et hovedbestyrelsesmøde lige rundt om hjørnet.
Taler man i disse dage med toneangivende borgmestre i Venstres bagland og tunge organisationsfolk, er analysen den samme.
Nemlig, at nu er det tiden at takke både Løkke, Jensen og Hjort for deres formidable indsats for partiet – og til at sætte det hold, der skal møde vælgerne næste gang.
På forretningsudvalget havde formanden flere gange spurgt, om de da havde en modkandidat.
Sådan en er der nemlig officielt ikke endnu – og det er svært at vælte en formand uden et alternativ.
Baglandet drømmer om Jacob Ellemann-Jensen som formand og enten Stephanie Lose eller Karsten Lauritzen som næstformand – eller dem begge.
Det sidste vil dog kræve en vedtægtsændring. Baglandet overvejer derfor forskellige muligheder for at få formandskabet overbevist om, at de ikke skal genopstille til deres poster til november.
Og så vil man klappe dem ud.
Forhåbningen er, at de ønskede kandidater vil kunne melde sig på banen, hvis det ikke forudsætter konge- og kronprinsmord. I det hele taget står baglandet i en historisk styrkeposition, som de lige skal finde ud af, hvordan de vil benytte.
De foretrækker nemlig at ordne ting for lukkede døre. Men det er selvfølgelig også til fordel for den bestående magt, som ikke er i tvivl om, hvilken ende af køllen der slår hårdt.
Når man spørger i det jyske bagland, er der ikke længere spor at finde af reservation over for Jacob Ellemann, som der tidligere har været talt meget om.
Her er man overbevist om, at Ellemann kan finde balancen i Venstre (der også værdsætter folk som Inger Støjberg og Søren Gade), ligesom han vil kunne bygge et spændende fremadrettet og positivt projekt (sammen med folk som Tommy Ahlers og Morten Løkkegaard) – det gamle og det nye Venstre.
For det har han allerede vist, at han kunne som politisk ordfører.
Derfor må konklusionen oven på Venstre-toppens febrilske fredsmeldinger i dag være, at de kun har udskudt et opgør, som de får svært ved at pakke sammen igen.
I slutningen af måneden venter både et forretningsudvalgsmøde og et hovedbestyrelsesmøde, som giver baglandet tid til at få styr på tropperne.
Og truslen om, at al balladen giver statsminister Mette Frederiksen optimale vækstbetingelser, preller af på dem som vand på en gås.
De KAN ikke forestille sig Venstre gå til næste folketingsvalg med Løkke/Jensen i spidsen, og eftersom blå blok alligevel ligger i ruiner og ikke bliver samlet de første par dage, uger eller måneder, så er tiden lige netop til at få gjort rent bord nu.
Løkke og Jensen har derimod for første gang fået et erklæret og fælles projekt: genvalg. Og det er nu gået op for dem, at de er blevet afhængige af hinanden. Hvis den ene vælter, så vælter den anden også.
