Når Venstre vil skære i udlandsbistanden fra 0,7 til 0,5 procent, vil reaktionerne være voldsomme.
Men ifølge B.T.s politiske kommentator Joachim B. Olsen er der tale om et klogt træk.
»De vil helt sikkert få hård kritik fra SF, Enhedslisten og Radikale, men jeg tror faktisk, Venstre har vælgerne med sig,« siger han.
Besparelsen svarer til omkring 6,5 milliarder kroner ifølge Venstre beregninger, som Venstre vil bruge på sikkerhed og velfærd.
»Når vælgerne bliver spurgt i diverse undersøgelser, hvor man kan finde penge til mere velfærd, peger mange netop på udlandsbistanden. Det her er en vindersag.«
En undersøgelse for Udenrigsministeriet viser, at 58 procent af danskerne mener, Danmark har en moralsk forpligtelse til at hjælpe fattigere lande, mens 51 procent samtidig mener, at velfærden herhjemme bør prioriteres først.
Alligevel kan timingen blive et angrebspunkt, da USA’s præsident Donald Trump har skåret kraftigt i udlandsbistand.
»Hundrede procent – den kritik kommer. Men hvis Venstre står fast på, at vi lever i en tid med alvorlige trusler mod Danmark, så tror jeg, der er stor sympati for prioriteringen.«
Også kritikken af, at regeringen samtidig har delt fødevarecheck ud til de rigeste, vil dukke op.
»Den kommer, men jeg tror stadig, vælgerne forstår, at man både kan hjælpe herhjemme og prioritere sikkerhed.«
Ifølge Joachim B. Olsen vil de borgerlige bakke op, mens venstrefløjen vil være stærkt forarget.
»Derfor er det ikke en nem sag for Socialdemokratiet, selvom mange af deres vælgere formentlig vil se udlandsbistanden som en acceptabel finansieringskilde. Det bliver spændende, hvor de placerer sig.«
Danmark har i 45 år levet op til FN’s målsætning om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.
I dag ligger Danmarks samlede bistandsbudget på knap 23 milliarder kroner om året.
Heraf går en stor del til direkte støtte til udviklingslande og til internationale organisationer som FN, humanitære indsatser samt klima, mens en voksende del også bruges på udgifter til modtagelse af flygtninge i Danmark.