Ikke-vestlige indvandrere fra muslimske lande udgør det største integrationsproblem i Danmark, og derfor skal de for fremtiden mødes med skrappere krav, siger Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg. Dansk Folkeparti er begejstret, mens Socialdemokraterne er dybt uenige.

Der skal stilles forskellige krav til indvandrere, alt efter om de kommer fra et »kristent USA« eller et »muslimsk Pakistan«. Sådan lyder det nu fra Venstres politiske ordfører Inger Støjberg (V) i en kronik, som Berlingske bringer mandag.

I anledning af afslutningen på den muslimske fastemåned, Ramadan, sender hun en opsang til de muslimer i Danmark, der ikke accepterer de danske spilleregler om demokrati og frihedsrettigheder, og hun antyder samtidig nye politiske tiltag fra Venstre.

Inger Støjberg skriver i kronikken blandt andet, at »det ikke er nødvendigt at stille samme krav til alle, for i hovedreglen er det sådan, at der er en stor forskel på evnen og viljen til integration, alt efter om det er en kristen amerikaner eller svensker og en muslimsk somalier eller pakistaner, der kommer hertil«.

Endnu ønsker den politiske ordfører ikke at gå i detaljer med, hvordan Venstre vil udmønte den skelnen i konkrete politiske forslag, men Inger Støjberg fastlår, at det vil fremgå, når partiet på et sommergruppemøde 8. august præsenterer en pakke på udlændingeområdet.

»Vi trænger til at få sat ord på de problemer, vi har. Det er ikke-vestlige indvandrere med muslimsk baggrund, der udgør den største integrationsudfordring i Danmark. Alt for mange deler ikke vores værdier, og nogle modarbejder dem direkte,« siger Inger Støjberg.

Spørgsmål: Men skal der så være et egentligt kriterium i dansk lovgivning, der tager udgangspunkt i ens religiøse ophav?

»Så simpelt kan man ikke stille det op, for man kan jo ikke bestemme, hvilken gud folk tror på. Det centrale er, at det er folk fra ikke-vestlige lande. Det, at man er muslim, er sekundært, hvis man ellers repræsenterer frihedsværdierne - men det er jo bare slet ikke altid tilfældet. Nogle muslimer i Danmark har svært ved at forene deres tro med en almindelig, dansk hverdag. Og der spørger jeg bare mig selv om, hvorfor det er særligt for muslimer, for man hører jo ikke om andre religiøse mennesker, som har samme problemer. Og det trænger vi til at få sat ord på.«

Spørgsmål: Men efterlader du ikke indtryk af, at det netop er religionen, der er den udløsende faktor for jeres ønske om forskellige krav til forskellige indvandrere, når du nævner, at det er et MUSLIMSK Pakistan eller Somalia?

»Men de ting hænger jo sammen. For mange af de ikke-vestlige lande, hvorfra folk har svært ved at finde sig til rette i Danmark, har jo et helt andet syn på frihedsrettigheder, demokrati og religionsfrihed. Man kan ikke opstille det som et enten-eller, for det er jo også et spørgsmål om kultur og det værdisæt, som landene er bygget op omkring,« siger Inger Støjberg, som anerkender, at det er en »svær øvelse« at få sat forskelsbehandlingen mellem forskellige typer af indvandrere igennem.

»Men det er ikke desto mindre noget, vi vil arbejde for. Hvis vi skal sikre sammenhængskraften i Danmark, er vi nødt til at sikre, at de mennesker, der kommer til Danmark, har evnen og viljen til at lade sig integrere. Vi skal stille krav - og de skal være differentierede,« fortsætter hun.

Trods de stærke signaler fra Inger Støjberg om målet med partiets udlændingeudspil er det altså stadig uklart, hvordan Venstre helt konkret vil sikre, at man begrænser indvandringen fra ikke-vestlige, muslimske lande. Men Jacob Mchanghama, der er jurist og direktør i den nyligt stiftede tænketank Justitia, gør det klart, at man ikke »systematisk kan forskelsbehandle personer, der opholder sig i Danmark, på baggrund af deres herkomst eller trosafstamning«.

»Det følger klart af Grundlovens paragraf 70. Man kan ikke stille krav til en muslim, som man ikke stiller til en kristen,« siger han.

Når det gælder adgangen til Danmark - eksempelvis via familiesammenføring - mener Jacob Mchangama imidlertid godt, at Venstre muligvis kan slippe af sted med en sådan skelnen uden at komme i karambolage med Grundloven.

»Der er nogle områder, hvor vi eksempelvis giver nordiske statsborgere eller EU-borgere bedre rettigheder, men det er jo blindt, hvad angår religion. Begynder man først at skelne mellem folk fra kristne lande og fra muslimske lande, bliver det stærkt problematisk. Det kan kollidere med menneskerettighederne,« siger Jacob Mchangama.

I Dansk Folkeparti, som ifølge meningsmålingerne ser ud til at blive Venstres suverænt største støtteparti i tilfælde af et regeringsskifte efter næste valg, måtte partiformand Kristian Thulesen Dahl (DF) i februar gøre det klart i Berlingske, at man ikke vil »skelne på baggrund af religion.«

Det var et budskab, som kom efter en heftig debat internt i Dansk Folkeparti, hvor flere profiler ganske bemærkelsesværdigt havde krævet et stop for muslimsk indvandring til Danmark.

Men det signal, der ligger i Inger Støjbergs kronik, vækker umiddelbar begejstring hos Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen (DF).

»Nu skal vi vente og se, hvad Venstre tænker at gøre, men som jeg hører det, så er Venstre nu for første gang klar til at skelne mellem indvandring fra vestlige og fra ikke-vestlige lande. Det er vi i Dansk Folkeparti enige i og glade for. Det tager vi som en imødekommelse af Dansk Folkeparti,« siger Martin Henriksen.

Hos Det Konservative Folkeparti ønsker man ikke at kommentere Inger Støjbergs udtalelser. Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen (LA), siger til gengæld, at det er »fakta«, at de største integrationsproblemer findes hos muslimske indvandrere fra ikke-vestlige lande, og at det problem »selvfølgelig skal løses«.

»Men jeg vil afvente at se, hvordan Venstre konkret vil gøre det uden at komme i konflikt med nogle liberale grundprincipper,« fortsætter han. Jens Joel (S), Socialdemokraternes fungerende politiske ordfører, slår fast, at hans parti ønsker at holde fast i »en stram indvandringslovgivning, der stiller krav«, men han afviser samtidig Inger Støjbergs tanker.

»Venstres forslag om at diskriminere ansøgere på baggrund af deres religion eller oprindelsesland er på kant med Grundloven. Jeg går ud fra, at Venstres formandskab - det er ikke afgørende, hvem af dem - tager afstand fra Støjbergs forslag om, at man i et retssamfund skal diskriminere på baggrund af religion eller oprindelsesland,« siger Jens Joel.

Berlingske forsøgte søndag at indhente kommentarer til Venstres udmelding fra talsmanden for Muslimernes Fællesråd.