Det bliver nu en sag for Den Uafhængige Politiklagemyndighed, at en betjent ved Københavns Politi under en demonstration i august gav et kram til en niqabklædt kvinde.

Det sker efter, at blandt andre organisationen Stop Islamiseringen af Danmark og Venstres tidligere udlændingeordfører i Folketinget Marcus Knuth uafhængigt af hinanden har klaget over betjenten.

Og det får nu advokat Torben Koch, der repræsenterer betjenten, til at lange ud efter Marcus Knuth.

»Det forarger mig, at et forholdsvis højt profileret medlem fra et regeringsbærende parti i Folketinget kan drømme om at klage over, at en betjent – under en lovlig demonstration, hvor man lovligt kunne bære niqab – passer sit arbejde på den ypperste måde ved at trøste en kvinde, der er ved at gå i opløsning. Hun er dialogbetjent. Hendes opgave er, at spændte situationer ikke udvikler sig. Betjenten har optrådt meget værdigt,« siger han til Radio24syv.

Allerede 13. august opfordrede Marcus Knuth i en kommentar i Berlingske politiet til at droppe sin 'niqab-sympati'. Til B.T. fortæller Marcus Knuth, at han intet fortryder.

»Billedet gik verden rundt, og jeg spurgte igen og igen, hvorfor krammet fandt sted. Hvis politiet havde forklaret sig, ville sagen have været lukket der, men spekulationerne kørte videre, fordi politiet ikke forholdt sig til sagen. Så gør man sig selv til en ufrivillig politisk aktør,« siger han.

Anerkender du, at det vækker opsigt, når du som politiker ender med at klage over en betjents opførsel?

»Jeg står 100 procent ved min klage. Jeg vil mene, at jeg som politiker er i min lige så gode ret til at klage som alle andre,« siger Marcus Knuth, der for et år siden også klagede til politiet over en romalejr i København.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vis mere

Overvejer du, at krammet ikke nødvendigvis er politisk?

»Hvis det var tilfældet, hvorfor gik de så ikke ud og slog det fast?«

Kan et kram være udtryk for medmenneskelighed?

»Hvis det ene og alene var det, kunne man have gjort det på en måde, der ikke tiltrak sig så megen opmærksomhed. Når der er fotografer til stede, bliver der taget billeder. Men hvis det ifølge politiet var begrundelsen for krammet, havde der slet ikke været en sag,« lyder det fra Marcus Knuth.

Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, er helt uenig.

»Jeg ser ikke betjentens handling som politisk. Overhovedet. Jeg synes derimod, det er godt politiarbejde. Som betjent er det også ens opgave at hjælpe borgerne, når de har brug for det,« siger Claus Oxfeldt.

Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, nøjes med at konstatere, at hun »ikke selv havde gjort det.«

Marcus Knuth får til gengæld opbakning fra Flemming Steen Munch, der foruden at være gruppeformand for Venstre i Københavns Borgerrepræsentation selv har en fortid i politiet.

»Jeg synes, offentlige myndigheder skal være tilbageholdende med at kramme og vise sympati i offentligheden. Man skal optræde neutralt. Derfor er jeg enig i Marcus' kritik. Personligt synes jeg, krammeriet har taget overhånd. Jeg holder mig til at kramme min familie og mine nærmeste venner,« siger han.

B.T. har forsøgt at få en kommentar til sagen fra Københavns Politi, der ved deadline endnu ikke var vendt tilbage på vores henvendelse.