Jakob Elleman-Jensens politiske kærlighedsaffære med Mette Frederiksen få nu en ung Venstre-stemme til at tage bladet fra munden med kritik af formanden:

»Lige nu er det som en ond drøm, at vi er på vej til at gå i regering med Mette Frederiksen,« siger Cille Egholm, der er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Venstre.

Søndag meldte Jakob Ellemann-Jensen ud, at han i forbindelse med de igangværende regeringsforhandlinger på Marienborg har droppet kravet om en uvildig advokatvurdering af Mette Frederiksens rolle i Minksagen. Dermed løber Jakob Ellemann-Jensen fra et centralt løfte fra valgkampen, nemlig at Venstre ville stemme for en uvildig vurdering.

Jakob Ellemann-Jensen har også flere gange udtalt sig om sin manglende tillid til Mette Frederiksen.

Cille Egholm kritiserer partiformand Jakob Ellemann-Jensen, efter at partiet har droppet kravet om en advokatvurdering af Mette Frederiksens rolle i Minksagen.
Cille Egholm kritiserer partiformand Jakob Ellemann-Jensen, efter at partiet har droppet kravet om en advokatvurdering af Mette Frederiksens rolle i Minksagen. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Vis mere

»Det, jeg siger nu, er ret vildt: Jeg stoler ikke på Danmarks statsminister,« sagde Jakob Ellemann-Jensen eksempelvis i november 2021.

Men man har som bekendt et standpunkt, til man tager et nyt. Og det er faldet Cille Egholm for brystet:

»En ting er at begå løftebrud, hvis man får mange indrømmelser. Noget andet er det, der lægges op til nu: nemlig en lavine af løftebrud. Man går i regering og lægger ud med at gå på kompromis med nogle helt grundlæggende retsstatsprincipper,« siger Cille Egholm og fortsætter:

»Jeg synes, det er underligt, og det gør ondt helt ind i mit partihjerte, at vi på den måde gør op med vores egen selvforståelse som et parti, der står op for retsstaten. Hvis grundloven er brudt, så skal statsministeren stilles til regnskab for det. Selv Alternativet var klar på en advokatvurdering og holdt fast på principperne.«

Jakob Ellemann-Jensen dropper nu kravet om en advokatvurdering af Mette Frederiksens rolle i minksagen.
Jakob Ellemann-Jensen dropper nu kravet om en advokatvurdering af Mette Frederiksens rolle i minksagen. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Men kan du ikke se, at det er svært at gå i regering med Socialdemokratiet og så undersøge statsministeren rolle i Minksagen samtidig?

»Så skal man lade være med at gå i regering.«

Du er en af få for Venstre, der ytrer sig. Hvad tror du forklaringen er på det?

»Internt er der rigtigt mange, som er frustrerede, og der er også mange, der stiller spørgsmålstegn ved deres medlemskab af partiet. De har det svært med, at vi prioriterer ministerposter frem for retsstatsprincipper.«

Også det tidligere medlem af Folketinget Anne Honoré Østergaard kritiserede søndag Venstres kovending med følgende udmelding på Twitter:

'Tris, sørgeligt og forkert,' skrev hun.

B.T. har forsøgt at nå Venstre for en kommentar til kritikken, men partiets pressetjeneste er ikke sent søndag aften vendt tilbage på B.T.s henvendelse.