Mindst 65 danskere begik selvmord, mens de var i psykiatrisk behandling fra januar 2020 og frem til maj 2022.

Det kunne B.T. afsløre i juni på baggrund af en række aktindsigter hos regionerne.

Men da Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) torsdag var indkaldt til samråd om sagen af Venstre, tog han udgangspunkt i nogle helt andre tal.

»Det man kan se, når det handler om selvmord i psykiatrien, det tal toppede i 2015 med 38 selvmord, derefter er det gået ned. I 2020 var det 21 selvmord og i 2021 var det 20 selvmord,« forklarede ministeren i samrådet og konkluderede på den baggrund, at det gik den rigtige vej.

Heunicke udtalte, at han ikke vidste, hvor B.T.s tal – der angiver et højere antal selvmord blandt indlagte psykiatriske patienter – kom fra.

Af den artikel, som psykiatriordfører Jane Heimann (V) henviser til i sit samrådsspørgsmål, fremgår det dog klart, at opgørelsen af de 65 patienter stammer fra regionerne selv.

»Det grænser til manipulation, at han ikke vil forholde sig til de tal, som samrådet tager udgangspunkt i. Det virker, som om han forsøger at tegne et andet billede, end tallene hos jer og Sundhedsstyrelsens eget faglige oplæg viser,« siger Jane Heitmann.

Sundhedsstyrelsens tal viser, at antallet af selvmord i Danmark har været uændret over de seneste ti år.

B.T.s opgørelse af selvmord blandt psykiatriske patienter stammer fra landets psykiatriske afdelinger, der indberetter selvmord blandt indlagte som utilsigtede hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase.

Ministeriet baserer sin opgørelse på data fra Dødsårsagsregisteret, men der er forskel på de tal, som bliver opgjort i de to registre, fortæller formand for Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Inge Kristensen.

»Generelt kan man sige, at der bliver registreret på forskellige måder, fordi der er forskellige kriterier i forskellige registre,« forklarer hun.

I Dødsårsagsregisteret kan dødsårsagen efter et selvmord blive opgjort som noget andet end selvmord, for eksempel som en forgiftning ved en overdosis.

Det kan være en forklaring på, at antallet af selvmord i Dødsårsagesregisteret er lavere end de opgørelser, som regionerne sender til Dansk Patientsikkerhedsdatabase.

»Der kan også være en forskel i den måde, regionerne registrerer på, når de registrerer selvmord som en utilsigtet hændelse,« fortæller Inge Kristensen.

Det kan eksempelvis handle om, at patienten begår selvmord under en åben indlæggelse, så selv om patienten ikke er fysisk til stede på den psykiatriske afdeling, kan det alligevel tælle som et selvmord under indlæggelse, hvis patienten eksempelvis har taget livet af sig selv under en udgang.

Hun understreger dog, at det er vigtigt, man tager udgangspunkt i de samme tal, når man skal arbejde med at forbedre patientsikkerheden på et område.

B.T. har efterspurgt de tal, som ministeren brugte under samrådet, men har endnu ikke modtaget dem.

Jane Heitmann (V) oplevede i det hele taget ikke, at der kom ret meget ud af torsdagens samråd.

»Det er simpelthen sørgeligt, at ministeren taler uden om sagens kerne: nemlig, at antallet af selvmord både i og uden for psykiatrien er alt for højt. Faktisk har Danmark det højeste antal selvmord i OECD under indlæggelse,« siger hun.

B.T. har spurgt Sunhedsministeriet, hvorfor ministeren valgte at tage udgangspunkt i nogle andre tal, end dem Venstre henviste til i samrådspørgsmålet.

Ministeriet er ikke vendt tilbage inden deadline.