Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Venstre har fået nok.

De kan og vil ikke vente længere på en plan for psykiatrien.

Det slår psykiatriordfører for partiet Jane Heitmann fast over for B.T., og hun indkalder nu sundhedsminister Magnus Heunicke i samråd.

Indkaldelsen sker på baggrund af en række artikler i B.T. om selvmord i psykiatrien.

B.T. har på baggrund af aktindsigt i landets fem regioner blandt andet kunnet beskrive, hvordan der siden 2020 er 65 patienter, som har begået selvmord, mens de har været indlagt på psykiatrisk afdeling.

»Tallene taler sit tydelige sprog, der er brug for reelle forhandlinger nu,« siger Jane Heitmann, der kalder det 'dybt ulykkeligt', at så mange danskere hvert år mister livet efter selvmord.

»Vi ønsker fra Venstres side en national plan mod selvmord, så vi får rettet op, dels så færre begår selvmord, men også så vi tager bedre hånd om de efterladte,« siger Jane Heitmann.

Hun kritiserer regeringen og sundhedsminister Magnus Heunicke i skarpe vendinger for at have forsømt at indkalde partierne til forhandlinger om en  tiårsplan for psykiatrien.

»Vi er i Venstre dybt forundrede over, at ministeren og regeringen endnu ikke har taget initiativ til konkrete forhandlinger for en ny tiårsplan«

B.T. har rettet henvendelse til Sundhedsministeriet og bedt om et svar på, hvornår ministeren regner med at indkalde til forhandlinger.

Andre læser også