Vattenfall Vindkraft skal sikre strøm til 1,8 millioner danske hjem
Efter 2032 skal der produceres 1,8 GW strøm fra to kommende havvindmølleparker i Nordsøen og Kattegat.
Efter 2032 skal der produceres 1,8 GW strøm fra to kommende havvindmølleparker i Nordsøen og Kattegat.
Det svenske energiselskab Vattenfall Vindkraft A/S har med to datterselskaber vundet kontrakter om at opføre en havvindmøllepark i Nordsøen samt en ved Hesselø i Kattegat.
De to havvindmølleparker skal stå klar senest i 2032 og samlet kunne producere 1,8 GW el, hvilket svarer til strømforbruget i 1,8 millioner hjem i Danmark, oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
- Det kommer til at give Danmark rigtig stor frihed. Både som samfund, men også frihed fra utilregnelige regimer, som vi ellers er afhængige af i forhold til energi, siger klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R), efter at svenske Vattenfall Vindkraft har vundet udbud om i alt to havvindmølleparker i henholdsvis Nordsøen og Kattegat.
- Men også til borgerne, i forhold til at få grøn og billig strøm. Det sikrer også vores danske virksomheder og industri en styrkeposition, siger hun.
Vattenfall Vindkraft A/S er ejet af den svenske stat og producerer strøm til mange lande i Europa.
Danmark arbejder som andre europæiske lande på at frigøre sig af afhængighed af energikilder fra for eksempel Rusland.
- Der skal produceres grøn strøm nok til at dække forbruget for 1,8 millioner danske hjem. Det er immervæk en rigtig stor nyhed, siger Samira Nawa.
- Og det er kun begyndelsen. Der er flere havvindmølleparker på vej, blandt andet har vi en aftale med Tyskland om Energiø Bornholm.
Der har været to bud på havvindmølleparken Nordsøen Midt og fem bud på Hesselø Havvindmøllepark.
Energistyrelsen udbød i november sidste år tre arealer til at etablere havvind, der skal kunne levere grøn strøm, der svarer til forbruget i cirka tre millioner danske hjem.
Mens Nordsøen Midt og Hesselø altså skal stå klar senest i 2032 og derfor havde svarfrist i maj i år, skal Nordsøen Syd først stå klar senest i 2034, og fristen for denne havvindmøllepark er først om to år.
Mens havvindmølleparken Hesselø skal levere minimum 800 MW (megawatt), skal de to øvrige hver levere 1 GW (gigawatt).
Havvindmølleparkerne blev udbudt med en støttemodel. Den medfører, at staten garanterer en fast pris til havvindsproducenterne for deres strøm med et såkaldt nettoudbetalingsloft.
Loftet udgør henholdsvis 15,7 milliarder kroner for Nordsøen Midt og 21,9 milliarder kroner for Hesselø.
Støttemodellen kom i stand, efter at Energistyrelsen tilbage i december 2024 måtte konstatere, at der dengang ikke var kommet ét eneste bud på opførelsen af tre havvindmølleparker i Nordsøen med en samlet kapacitet på 3 GW.
Producenterne konstaterede dengang, at det økonomisk simpelthen ikke var rentabelt nok at gå i gang med at opføre parkerne.
Der har tidligere været rapporteret om problemer med elnettet i forhold til at omlægge fra gas til el.
Det statslige selskab Energinet måtte tidligere i år sige midlertidigt stop for nye ansøgninger om at komme på elnettet.
Der blev derfor iværksat en såkaldt akutpakke for at komme problemerne til livs.
Samira Nawa har efter eget udsagn "ro i maven" i forhold til, at Energinet kan sørge for, at strømmen kan komme ud og gøre gavn i de danske hjem, når havvindmølleparkerne senest efter 2032 er klar til at producere strøm.
- Det er der styr på, når nu Energinet er blevet pålagt at etablere nettilslutning på 1 GW til begge parker, siger hun.
RITZAU