Henriette Kjær og samleveren Erik Skov Pedersen har meget svært ved at betale det, de skylder.

Det kan B.T. fredag afsløre. Parret har fået hele syv domme ved Retten i Lyngby, siden Henriette Kjær i 2005 gik af som familie- og forbrugerminister, fordi hun heller ikke dengang betalte sine regninger.

De mange domme drejer sig om lån og forbrug for flere hundrede tusinde kroner.

Den seneste dom er mod Henriette Kjær, der skylder GE Money Bank knap 150.000 kr. Den faldt i december sidste år.

Derudover er Erik Skov Pedersen dømt for en række ubetalte regninger til bl.a. gartnere, håndværkere og gas-og vandmestre.

B.T. har været i kontakt med de firmaer og håndværkere, der måtte hive parret i retten for at få deres penge.

Men da hverken Erik Skov Pedersen, der er tidligere pressechef for De Konservative, eller Henriette Kjær, De Konservatives nuværende politiske ordfører, reagerede på de mange rykkere, endte sagen i retten, hvor vvs-firmaet fik medhold.

Køb B.T. fredag:

  • Se regningerne, der ikke blev betalt
  • Se dommene fra Retten i Lyngby
  • Læs hvad kreditorerne mener om parret
  • Sådan reagerer partifællerne