Alex Vanopslagh og hans forlovede, Nana Halmark Thomsen, venter barn.
Liberal Alliances partileder benytter nytårsskiftet til at afsløre den dejlige nyhed.
På sin profil på Instagram skriver formanden:
'Vi glæder os til 2025!'
'Min forlovede Nana og jeg venter os en dreng til april – og vi kan slet ikke vente.'
'Godt nytår! 2025 bliver et fantastisk år,' slutter han opslaget.
Parret har været sammen siden 2019.
På det tidspunkt arbejdede Nana Halmark Thomsen for Liberal Alliance, og B.T. skrev dengang, hvordan forholdet gav problemer med hemmelighedskræmmeri og konflikter mellem formanden og partitoppen.
Det drejede sig blandt andet om, at Vanopslagh i kulissen blandede sig i kærestens ansættelsesforhold.
Den 33-årige Vanopslagh har i forvejen sønnen Milton fra et tidligere forhold.
