Der er ikke noget, der står i vejen for, at trossamfund kan pege på bestemte politikere eller partier og anbefale at sætte et kryds ved dem i forbindelse med folketingsvalg.

»Det, at nogen peger på nogle kandidater, det har vi jo hørt om før i vores demokratiske historie. Det foregår jo hver gang, at der er forskellige organisationer eller personer, der siger, hvem de synes, man skal stemme på.«

Sådan lyder det fra professor Rune Stubager, forsker i vælgeradfærd fra Institut for Statskundskab.

»Jeg så sågar en professor i statskundskab i København udsende en liste over kandidater fra forskellige partier, som han synes, var gode,« tilføjer han.

De seneste par dage har flere medier skrevet om, hvordan indvandrere og muslimske vælgere er blevet mobiliseret til at stemme på bestemte partier eller kandidater under folketingsvalget.

Blandt andet har Berlingske kunnet skrive, at Aarhus-moskeen Fredens Moské ved eid-middagen kort før valget anbefalede tusindvis af muslimer at stemme enten Enhedslisten eller Radikale Venstre. I en københavnsk moske blev moskegængerne anbefalet at stemme på helt konkrete folketingskandidater.

Og noget tyder på, at der blev lyttet til anbefalingerne.

I hvert fald har særligt Radikale Venstre oplevet markant fremgang i flere ghetto- og udsatte boligområder, der normalt har en høj andel af vælgere med anden etnisk baggrund.

Hvor den danske folkekirke ikke melder ud, hvor man synes, krydset skal sættes, så er der intet, der forhindrer eksempelvis en privat forening i at gøre det, forklarer Rune Stubager.

»Man skal huske på, at folkekirken er en offentlig institution, og så bliver det en lidt anden sag. Men vi ved jo ikke - eller jeg gør i hvert fald ikke - hvad der foregår i de danske frikirker. Det kunne godt være, at man der anbefalede nogle partier i højere grad end andre,« siger han.

Da der i Fredens Moské i Aarhus blev afholdt vælgermøde, var det kun partierne fra rød blok, der var inviteret​.

Den beslutning har mødt kritik fra Karina Rohrberg Jensen, Venstres folketingskandidat i Aarhus Vest-kredsen, der til Berlingske har fortalt, at 'det ikke er demokratisk'.

Men private foreninger bestemmer selv, hvem de vil invitere, forklarer valgforskeren.

»Så snart man begynder at vælge nogle fra, så har man jo nogle kriterier, man bruger til det. Dem kan man jo så diskutere, hvad er. Men selve det at vælge nogle fra, det er ikke odiøst,« fortæller han.

Fremover kan det have flere konsekvenser, at man på denne måde har fået mobiliseret indvandrere til at stemme.

For det første er det med til at få valgdeltagelsen til at stige, hvilket ifølge Rune Stubager 'umiddelbart er at betragte som et gode'.

»Så er der selvfølgelig spørgsmålet, om det kan bidrage til at skabe noget polarisering i samfundet, at nogle bestemte grupper i stort tal stemmer på nogle bestemte partier eller kandidater. Og det kan jo godt være,« siger han og fortsætter:

»Så er næste spørgsmål, om det er godt eller skidt. Fordi en del af demokratiet er jo også, at vi får mulighed for at udtrykke vores synspunkter og få dem ført frem på tinge.«

Han forklarer, at muslimers rolle i samfundet i den grad har været på dagsordenen under dette valg - ikke mindst på grund af det indvandrerkritiske parti Stram Kurs.

»Det har så - tyder det på - affødt en reaktion i nogle miljøer, at det ikke var det, man ønskede. Og så har man benyttet sin demokratiske ret til at stemme på nogle, der står for noget andet,« siger han.