Flertallet af danskerne mener, at den bedrageridømte folketingskandidat Klaus Riskær er moralsk anløben og ikke burde stille op.

Men det er heller ikke nødvendigt for ham at have alles velsignelse, forklarer valgforsker.

»Den brede befolkning synes, at han er en fusentast, der ikke skal stille op og ikke er valgbar, men Riskær skal ikke have alle med sig. Der er stadig rigtig mange, som synes, at det er O.K, at han stiller op, og at han er et friskt pust, og så har en kæmpe stemmepose at fiske i,« forklarer valgforsker og professor ved Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen.

I en ny meningsmåling, som YouGov har foretaget for B.T., mener 53 procent af danskerne helt eller delvist, at Folketinget bør erklære Riskær for uværdig til at sidde i Folketinget, fordi han er dømt for bedrageri og skyldnersvig.

Modsat erklærer 25 procent sig dog helt uenig eller delvist uenig i, at det bør forhindre den kontroversielle finansmand i en fremtid i Folketinget.

Og det er ifølge Kasper Møller Hansen derfor mere end rigeligt for Riskær.

»Hvis alle dem i målingen, som synes, han er valgbar, også stemmer på ham, så har han en kæmpe støtte i befolkningen. Ja, han har måske et flertal imod sig, men han skal ikke bruge et flertal. Han skal bruge to procent, og så er han er succes.«

Det er dog ikke vælgerne og folkestemningen, som afgør, hvorvidt Riskær er valgbar. Det gør Folketinget alene, hvis han overhovedet bliver valgt ind.

Danskerne er i B.T.s meningsmåling også blevet spurgt om, hvorvidt det er forfriskende for den politiske debat, at Klaus Riskær stiller op.

Her går samme tendens igen, da flertallet - 47 procent - ikke finder det forfriskende, mens 25 procent gør.

Forklaringen kan muligvis findes i, at over halvdelen af danskerne samtidig er enige i, at han er en 'moralsk anløben fusentast'.

Selvom 15 procent i meningsmålingen ser Klaus Riskærs kandidatur og mærkesager for et nødvendigt opgør med status quo, mener langt flere (25 procent), at han nærmere minder om komiker Jacob Haugaards opstilling til Folketingsvalget i 1994.

De resterende 30 procent i målingen har den holdning, at Riskær og partiet med samme navn mest af alt er et udtryk for en farlig tendens til populisme, som skaber sin succes på at kritisere det eksisterende demokrati.

Det er valgforsker Kasper Møller Hansen delvist enig i. For Riskær hævder - ligesom Trump - at han er noget nyt.

At han er et opgør med etablissementet. Spørgsmålet er, om der allerede er for mange, som siger det samme.

»Der er mange danskere, der efterspørger fornyelse, og den kan have mange indpakninger; Alternativet, Nye Borgerlige og nu Riskær. Nye partier har de sidste ti år alle slået sig op på det samme. Nu er der endnu en ny dreng i klassen, som vil det samme,« siger Kasper Møller Hansen.

En udfordring for Riskær kan ifølge valgforskeren derfor være, at der kan være for mange partier, som vil politik på en ny måde.

»For hvor stor er denne vælgerskarre?«

B.T. har tidligere været i kontakt med Klaus Riskær Pedersen, der skriver: 'Jeg kommenterer ikke på opinionstal'.