Valgdeltagelsen ved kommunal- og regionalvalgene har ofte ligget omkring 70 procent, men pilen peger nedad denne gang.

Det mener valgforsker Kasper Møller Hansen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

For selv om valget har fået god dækning i medierne og blandt andet private fonde har støttet utraditionelle og kreative måder at diskutere politik på, så rækker det formentlig ikke i sig selv til at hæve stemmeprocenten.

- Alle de gode initiativer har sikkert rykket lidt ved valgdeltagelsen, men gevinsten er desværre nok meget lille i forhold til den flodbølge, som den ændrede demografi udgør, og som ser ud til at trække stemmeprocenten i nedadgående retning, siger han.

Han henviser til, at der siden valget for fire år siden er sket små, men væsentlige ændringer i gruppen af stemmeberettigede.

- 68-generationen har været den mest stemmende generation herhjemme nogensinde, men de begynder så småt at stille træskoene.

- Samtidig udgør udlændinge og deres efterkommere en stadigt stigende del af vælgerskaren, og de stemmer traditionelt kun meget lidt.

- Og endelig er der i denne valgperiode sket det, at der for første gang er flere, der bor alene, end folk, der bor sammen. Al erfaring viser, at hvis du har nogen at stemme med, så er der langt større chance for, at du også får stemt, siger han.

Kasper Møller Hansen forventer desuden et ændret stemmemønster hen over dagen denne gang sammenlignet med valget i 2021. Det var præget af en coronasmitte, som ændrede på vælgernes adfærd.

- Det seneste valg var karakteriseret ved, at folk blev opfordret til at brevstemme og til at stemme på tidspunkter, hvor der måske ikke var så travlt.

- Derfor var der også langt flere brevstemmer end normalt, mens der omvendt ikke var lige så mange som vanligt, der stemte sidst på dagen.

- Derfor tror jeg i højere grad, at det er relevant at bruge valget i 2017 som sammenligningsgrundlag, siger han.

Ved kommunal- og regionalvalget i 2021 stemte 67,2 procent af vælgerne. Det var 3,6 procentpoint færre end ved valget i 2017, hvor valgdeltagelsen hed 70,8 procent.

/ritzau/