'Helium-3 fra månen til ubegrænset fusionsenergi på jorden.'

'Glass-Steagall – magnettog over Kattegat.'

Den uafhængige folketingskandidat Tom Gillesberg fylder endnu en gang de københavnske gader med sine mystiske plakater med budskaber, det umiddelbart kan være svært at afkode.

Over for B.T. slår Tom Gillesberg fast, at hans plakater hverken er for sjov eller er satire.

Tom Gillesberg har stillet op til folketing og kommunalvalg siden 2005 med plakater, der skiller sig noget ud i forhold til andre politikere.
Tom Gillesberg har stillet op til folketing og kommunalvalg siden 2005 med plakater, der skiller sig noget ud i forhold til andre politikere. Foto: Søren Kjellberg Ishøy
Vis mere

»Det er absolut ikke satire, men hvis folk får sig et lille grin, så er det kun godt. Mange gode idéer er blevet til virkelighed gennem et grin,« siger 54-årige Tom Gillesberg, der vurderer, at hans bedste personlige stemmetal ligger på 200-300.

Derfor er der et godt stykke op til de ca. 20.000 personlige stemmer, der kræves for at få et mandat i Folketinget.

»Jeg regner ikke med at komme ind, men sker det, så vil det være en sensation,« siger han.

Men hvad vil han så med sine aparte plakater? Da B.T. beder ham om at forklare, hvad han mener med 'Helium-3 fra månen til ubegrænset fusionsenergi på jorden', svarer han:

Tom Gillesberg-plakat 2013.
Tom Gillesberg-plakat 2013.
Vis mere

»Lige nu forsøger man at gøre folk til slaver ved at bilde dem ind, at vi har en stor klimakrise, og at jorden går under, hvis ikke vi begrænser vores energiforbrug. Og det passer ikke. Løsningen på den slags er aldrig at gå over til mere primitiv teknologi som solenergi eller vindenergi,« siger Tom Gillesberg.

Han mener at have svaret på klimakrisen: fusionsenergi, der er billig, ubegrænset og ikke forurener.

»Næste skridt er fusionsenergi, hvor man sammensmelter atomkerner, f.eks. helium-3 og deuterium. Så får man 100 gange mere energi i forhold til, hvad man får ud af eksempelvis kernekraft. Og den energiform har vi ikke endnu, men hvis vi i verdenssamfundet beslutter os for, at vi vil have det her, så i løbet af 10, 20 og 30 år, så får vi fusionsenergi. Problemet er, at vi har ikke helium-3 på jorden, men der findes masser på månen, som man kan få ned med raketter,« siger han.

Tom Gillesberg har været opstillet til samtlige kommunal- og folketingsvalg siden 2005.

Han er direktør i en virksomhed, der leverer medicinske implantater. Og så har han en fritidsinteresse som formand for Schiller Instituttet, som er en international tænketank.

Schiller Instituttet arbejder for et opgør med det, som tænketanken mener er 'det internationale valuta- og finanssystems uretfærdigheder'.

Tom Gillesberg-plakat 2005.
Tom Gillesberg-plakat 2005.
Vis mere

Tom Gillesberg er også kendt for, at han forudså det forestående finanskrak før 2008. Det skete med plakaten 'Boblen brister – nyt Bretton Woods' ved kommunalvalget i 2005 og endnu en plakat op til folketingsvalget i 2007 med titlen 'Efter finanskrak – magnettog over Kattegat’.

Kommer der et nyt finanskrak?

»Vi får et nyt finanskrak, og det bliver større end i 2008. Vi har handelskrig mellem USA og Kina. Vi ved, at der er en krise med firmagæld, der er værre, end de dårlige boliglån var i 2008. Vi har spildt tiden siden 2008. Vi skulle være gået over til at andet system, og det gjorde vi ikke, og derfor får vi et nyt finanskrak. Bankerne kan man ikke stole på. Det viser sagen om hvidvask, som viser, det er svindel og humbug,« siger han.

Hvis vi forestiller os, at du kom i Folketinget, så skal du jo pege på en statsminister…

»Lars Løkke Rasmussen er ikke manden, der går frivilligt, så han skal have et spark. Derfor vil jeg sige fint, så får Mette Frederiksen chancen. Men vi skal også have en ny politik,« siger han.

Se flere af Tom Gillesbergs plakater nedenunder:

Tom Gillesberg-plakat 2015.
Tom Gillesberg-plakat 2015.
Vis mere

Tom Gillesberg-plakat 2017.
Tom Gillesberg-plakat 2017.
Vis mere