»Det er vigtigt at understrege, at vi ikke taler om en evighed længere.«

Sådan lød Mette Frederiksens budskab onsdag aften til de danskere, der tørster efter en dato, hvor hverdagen uden nedlukning vender tilbage.

Vaccinen er gang på gang blevet kaldt 'supervåbnet', der kan fremskynde en fuld genåbning, fordi den beskytter de grupper, som kan dø af covid-19.

Ifølge vaccineplanen er alle sårbare grupper samt borgere over 65 år færdigvaccineret senest 16. maj.

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet fotograferet i København, 26. oktober 2020. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix)
Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet fotograferet i København, 26. oktober 2020. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix) Foto: Emil Helms
Vis mere

Derfor mener professor og virolog Allan Randrup Thomsen, at midten af maj kan blive et vendepunkt for genåbningen. Men han har også et vigtigt forbehold.

»Det bliver et skæringspunkt, hvor meget formentlig kan åbnes med visse begrænsninger. Men vi kan omvendt ikke åbne alt på en gang og være ligeglade med corona, bare fordi alle ældre og sårbare er vaccineret,« siger han og uddyber:

»Det handler nemlig ikke kun om dødstal, men lige så vel om, at sygehuskapaciteten skal kunne følge med.«

Ifølge vaccineplanen skal den store gruppe mellem 16 og 64 år vaccineres, efter sårbare personer over 65 år samt frontpersonalet har fået det sidste stik.

View of a vial of the Sinovac vaccine against COVID-19, in Cali, Colombia, on February 25, 2021. (Photo by Luis ROBAYO / AFP)
View of a vial of the Sinovac vaccine against COVID-19, in Cali, Colombia, on February 25, 2021. (Photo by Luis ROBAYO / AFP) Foto: LUIS ROBAYO
Vis mere

Men det er en fejl, mener Allan Randrup Thomsen, der sidder i den ekspertgruppe, der rådgiver Folketinget om genåbningen. Man burde i stedet vaccinere gruppen af 50-64-årige, før de yngre får tilbuddet, mener han:

»Vi har en del indlæggelser i den aldersgruppe. Så hvis vi genåbner stort set alt, risikerer vi, at indlæggelserne stiger alt for hurtigt.«

»Hvis vi havde prioriteret de 50-64-årige i vaccinationsprogrammet, var risikoen væsentlig mindre ved en meget stor genåbning i midten af maj,« siger han.

Der har været indlagt 1.793 personer mellem 50 og 60 år med covid-19. Det svarer til seks procent af alle indlæggelser.

Statsminister Mette Frederiksen (S) under pressemødet i Spejlsalen i Statsministeriet i København 24. februar 2021. Regeringen holder onsdag pressemøde i forbindelse med situationen omkring corona/covid-19. Tidligere på dagen blev det udmeldt, at regeringen har indgået en aftale om første fase af en genåbning. **Pooldækning: Kan anvendes vederlagtfrit til redaktionel omtale. Dækningen er leveret af Politiken**. (Foto: Jens Dresling/Scanpix 2021)
Statsminister Mette Frederiksen (S) under pressemødet i Spejlsalen i Statsministeriet i København 24. februar 2021. Regeringen holder onsdag pressemøde i forbindelse med situationen omkring corona/covid-19. Tidligere på dagen blev det udmeldt, at regeringen har indgået en aftale om første fase af en genåbning. **Pooldækning: Kan anvendes vederlagtfrit til redaktionel omtale. Dækningen er leveret af Politiken**. (Foto: Jens Dresling/Scanpix 2021) Foto: Jens Dresling
Vis mere

Et andet vigtigt, men ubesvaret spørgsmål er vaccinens virkning.

»Vi ved, at vaccinen mindsker risikoen for alvorligt sygdomsforløb og dødsfald markant. Men vi ved endnu ikke med sikkerhed, hvor meget vaccinen forhindrer, at man bliver smittet eller smitter videre,« siger Allan Randrup Thomsen.

På Christiansborg begynder Folketingets partier om kort tid at forhandle en langsigtet genåbningsplan. Den skal fastlægge, hvordan og hvornår de forskellige dele af samfundet kan genåbne.

I første genåbningsfase har der været stor uenighed om hastigheden. Men hos Enhedslisten, som ellers har trukket i håndbremsen, ser man også midten af maj som et vendepunkt.

Peder Hvelplund (EL) taler foran pressen, efter at Enhedslisten og blå blok har givet sundheds- og ældreministeren en næse efter samråd på Christiansborg i København, 3. december 2020. Det sker efter åbent samråd med sundheds- og ældreministeren om, hvorfor Region Sjælland ikke blev informeret forud for ministerens udtalelser om, at den nye mutation af covid-19, Cluster-5, skulle have spredt sig på Midtsjælland. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Peder Hvelplund (EL) taler foran pressen, efter at Enhedslisten og blå blok har givet sundheds- og ældreministeren en næse efter samråd på Christiansborg i København, 3. december 2020. Det sker efter åbent samråd med sundheds- og ældreministeren om, hvorfor Region Sjælland ikke blev informeret forud for ministerens udtalelser om, at den nye mutation af covid-19, Cluster-5, skulle have spredt sig på Midtsjælland. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Vi kommer til at styre genåbningen efter indlæggelsestallene. Og når alle ældre og sårbare er vaccineret, vil det tal automatisk falde. Ikke mindst antallet af intensive indlæggelser. Derfor bør vi også kunne åbne meget mere til den tid,« siger Peder Hvelplund, gruppeformand hos Enhedslisten.

I den borgerlige lejr lyder de samme toner.

»Min forventning er helt klart, at vi kan åbne langt det meste i midten af maj. Ud over de mange vaccinerede vil langt flere også være immune på grund af antistoffer. Og så vil vejret og årstiden også være med os,« siger De Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen.

Ifølge ekspertgruppen vil den genåbning, der træder i kraft i næste uge, betyde, at cirka 870 danskere er indlagt i midten af april. Det tal kan risikere at stige indtil midten af maj, hvorefter det vil falde på grund af vaccineudrulningen.

Målet er, at alle danskere, der ønsker en vaccine, vil være færdigvaccineret 27. juni.