V Stempler ind i udlændingedebat: Vil gøre statsborgerskab betinget
Nye danskere skal sættes på prøve i fem år, lyder det fra Venstre.

Nye danskere skal sættes på prøve i fem år, lyder det fra Venstre.

Venstre vil igen fremlægge et forslag om en femårig prøveperiode for nye danske statsborgere.
Det skriver partiets formand, Troels Lund Poulsen, på det sociale medie X.
Forslaget betyder, at en betinget eller ubetinget fængselsstraf i den periode vil medføre fratagelse og udelukkelse fra fremtidigt statsborgerskab i Danmark.
'Dansk statsborgerskab er en kæmpe tillidserklæring. Og den tillid skal man også leve op til. Derfor har Venstre nu modellen klar til et betinget statsborgerskab,' skriver han.
Forslaget blev oprindeligt fremstillet under valgkampen i starten af marts.
Her lød det, at partiet også ønskede, at gøre statsborgerskabet betinget i en femårig prøveperiode.
Dengang udtalte V-formanden, at forslaget skulle gøre det nemmere at fratage statsborgerskabet fra personer, der har begået alvorlige forbrydelser såsom grov vold eller voldtægt.
Troels Lund Poulsen (V) fremlægger forslaget på et pressemøde fredag klokken 12.00.