Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, er forundret over at høre, at teenagere er skattepligtige af deres lommepenge, hvis de får dem som led i en fast aftale om at udføre opgaver i hjemmet.

- Skatteministeren må på banen, hvis det er SKATs officielle melding.

- Det lyder temmelig molboagtigt, at hvis man giver sine børn 100 kroner i lommepenge for at sidde på sofaen, så er det ok. Men skal de slå græs og vaske op for dem, så skal de beskattes.

- Det må skatteminister, Holger K se på, for vi har lige vedtaget lov i Folketinget om sort arbejde, der netop taler om en bagatelgrænse, når du passer naboens børn. Så hvor er sammenhængen, spørger Ellen Trane Nørby