Flere Venstre-politikere uden for Christiansborgs gange åbner nu op for deres utilfredshed med den fødevarecheck, SVM-regeringen tirsdag præsenterede.  

V-politikeren Anne Honoré Østergaard (V), der er medlem af Aalborg Byråd og Regionsrådet i Nordjylland, kommer med hård kritik. 

'Når næsten to millioner danskere får en check, bliver hjælpen til dem, der virkelig har brug for den, alt for lille. Samtidig får mange, som klarer sig fint, også pengene,' skriver hun på Facebook og tilføjer:

'Det er ikke ansvarlig økonomisk politik'.

'Som at tisse i bukserne'
Amanda Heitmann, der er Folketingskandidat for Venstre og medlem af partiets hovedbestyrelse, mener heller ikke, at fødevarechecken har nogen effekt for danskerne på den længere bane.   

'Fødevarechecks er som at tisse i bukserne for at holde varmen. Eller som at kysse sin søster. Man mærker ingen ting,' skriver hun på det sociale medie X

Økonomiminister og næstformand i Venstre, Stephanie Lose, opfordrer dog til, at alle skal huske på, at de skatte-og afgiftslettelser, Venstre var med til at gennemføre sidste år, får fuld effekt.

»Vi har været igennem nogen år med stigende fødevarepriser, og der er nogen grupper for hvem den andel af budgettet, der bruges på fødevarer, gør, at når fødevarepriserne er høje, så kan man mærke det,« sagde hun i går under tirsdagens præsentation af fødevarechecken i Finansministeriet.

»Det er derfor, vi nu - helt ekstraordinært i 2026 - har besluttet at give en fødevarecheck til blandt andet pensionister og børnefamilier, så de får lidt mere rum i deres økonomi, og det glæder jeg mig til, at man kan mærke derude,« sluttede Stephanie Lose.  

Mens Moderaterne og Socialdemokratiet stiger i meningsmålingerne i øjeblikket, går Venstre ikke frem. Læs mere HER.

Du kan lytte til B.T. ValgkampB.T.dk, Spotify , Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder:

B.T. Valgkamp

Kan vi ånde lettet op, efter at Donald Trump i går ‘trak i land’? Hvor stor en aktie har Mette Frederiksen – og ikke mindst Lars Løkke – i det? Og hvor længe kan de profitere på krisestemningen? Det er nogle af de spørgsmål, vi stiller i dagens afsnit af B.T. Valgkamp. Vært: Simon Richard Nielsen, chefredaktør på B.T.  Gæster: Henrik Qvortrup, politisk analytiker på B.T.  Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T.  Emilie Jäger, politisk redaktør på B.T.  Journalist: Maria Asmine Dam  Redaktør: Maria Asmine Dam Producer: Frederik Riis Jakobsen