Der er ikke råd til at køre med så høje velfærdsudgifter, som Lars Løkke Rasmussen lægger op til i de kommende år, lyder det fra en stribe Venstre-borgmestre. Men Venstre bliver, hvor de er, svarer partitoppen.

Stik imod partiformand Lars Løkke Rasmussens linje kræver en række Venstre-borgmestre nu, at de offentlige velfærdsudgifter bremses frem mod 2020. Den økonomiske krise gør, at der ikke er råd til at opretholde en årlig vækst i det offentlige forbrug på 0,8 procent, sådan som Venstre-toppen i sidste uge fastslog skal gælde de kommende otte år, mener borgmestrene.

- Jeg frygter, at vi en dag står i en situation, at hvis vi ikke bremser op i tide, så er vi nødt til at skære alt for hårdt på kernevelfærd som børnepasning, ældreplejen, skolerne og de handicappede. Det står jo klart for alle, at der er underskud på de offentlige finanser på henved 100 mia. kr., og det holder et land altså ikke til i længden. Venstre er nødt til at udvise rettidig omhu og gå ned på nulvækst, siger Vejles borgmester, Arne Sigtenbjerggaard (V) til Berlingske.

Venstre-borgmestrenes udfordring af Løkke kommer, selv om en yderligere opbremsning af velfærdsudgifterne direkte kan betyde, at borgmestrene er nødt til at skære ned på folkeskoler og ældreplejen.- Men hvis vi fortsætter med at udvide det offentlige forbrug, så skader det muligheden for at skaffe den nødvendige arbejdskraft til den private sektor. Venstre er også nødt til at forholde sig til det problem, at vi sikrer de nødvendige hænder til det private erhvervsliv, siger Carsten Kissmeyer (V), borgmester i Ikast-Brande.Også SRSF-regeringen dikterede i deres 2020-plan forleden en forbrugsvækst på 0,8 procent. Men Venstre skal være mere varsomme med væksten på de offentlige budgetter, mener Tønder-borgmester Laurids Rudebeck (V).- Med krisen ude i verden er vi er nødt til at have en utrolig stram økonomisk styring. Vi skal ikke gøre som i Sydeuropa, hvor man har brugt alt for mange penge, siger han.Selv om Venstre-toppen bliver udfordret af borgmestrene, glæder finansordfører Peter Christensen sig over, at partiets borgmestre er parat til at svinge sparekniven.- Kommer man under 0,8, vil det jo betyde færre penge til offentlig velfærd. Så jeg tager det positivt, at dem, som kommer til at stå med en virkelighed, der betyder færre penge at gøre godt med, faktisk er parat til at gå endnu længere, siger han.

En rundspørge fra Berlingske Research, hvor 18 ud af landets 31 Venstre-borgmestre har taget stilling, viser, at der er lidt flere borgmestre, som støtter Løkkes linje. Mens otte mener, at Venstre bør gå ind for en årlig vækst i det offentlige forbrug frem mod 2020, der er lavere end 0,8 procent, siger ti nej til at gå under det niveau, som blev fastlagt af den daværende borgerlige regering, som for præcis et år siden fremlagde sin 2020-plan. Siden har det andet daværende regeringsparti – de Konservative – justeret kursen fra de 0,8 til nu at gå ind for nulvækst. Frem mod 2020 svarer forskellen til hele 30 milliarder kroner. Et niveau på 0,0 i vækst er det da også kun fire Venstre-borgmestre, der støtter.

For tre uger siden gik Venstres næstformand, Kristian Jensen, ud med en melding om, at Venstre nu går ind for nulvækst i det offentlige forbrug. Få timer efter blev han dog banket på plads og trak derefter helt i land. Og der er ikke udsigt til, at Venstre følger de Konservatives retning, fastslår Peter Christensen.- Man kan godt skabe holdbarhed i dansk økonomi med en vækst på 0,8. Det er ikke nødvendigt at gå endnu længere. Vi skal tage os ordentligt af det stigende antal ældre og tilbyde danskerne de nye behandlingsmetoder, der måtte komme på sygehusene og i det hele taget opretholde en god velfærd, siger Peter Christensen til Berlingske.Som det eneste parti går Liberal Alliance ind for minusvækst.