Flere forskellige tilfældigheder gør, at radikale Emrah Tuncer nu er folketingsmedlem.
Selv om han ikke havde en chance, da han stillede op til Folketinget, og måtte nøjes med 1.095 stemmer, havde den radikale Emrah Tuncer mandag alligevel første arbejdsdag som folketingsmedlem.
Han er nærmest vikarens vikar. Først tog Zenia Stampe barselsorlov. Så besluttede hendes vikar Rasmus Helveg Petersen at droppe politik. Den næste på listen måtte knibe sig i armen.
»Først spurgte vores sekretariatschef, om jeg kunne tage januar. Senere besluttede Zenia at forlænge sin orlov, så nu bliver det tre måneder. Og det er jeg faktisk mere nervøs for. Risikoen for, at jeg dummer mig, er større nu,« siger Emrah Tuncer, 37, med et bredt grin.
Han er forstander på et socialpædagogisk opholdssted for kriminelle andengenerartionsdrenge og har siddet seks år i Holbæk byråd.
»Som byrådspolitiker drømmer man om at prøve Folketinget. Det kan være, jeg finder ud af, at lokalpolitik mere er mig. Men jeg er stolt og ydmyg og nervøs. Det er en stor overraskelse. Vi stod kun til et mandat, og hvis jeg skulle vinde, skulle jeg slå både Rasmus og Zenia, Det var jo helt umuligt.«
Hvorfor gider man egentlig, når man ikke har en chance?
»Ja, det er underligt. Til valgmøderne er det Tordenskjolds soldater, der kommer, og man ved på forhånd, hvem i salen der støtter DF eller S. Der kan man godt tænke, at det er spild af tid. Og jeg sagde også til de frivillige, der hjalp mig med at hænge plakater op, at jeg ikke havde en chance. Men jeg vil gerne præge min by og mit land. Jeg er to-kulturel, og jeg ønsker en anden kurs i udlændingepolitikken.«
Din far var gæstearbejder?
»Ja, han tog hjem til Tyrkiet en gang om året, og hver gang blev min mor gravid. Til sidst sagde hun, at nu måtte han tage hende med til Danmark eller komme hjem. Så blev vi familiesammenført. Jeg mener, vi skal stille flere krav til dem, der er her, f.eks. kvinder, der ikke taler dansk. Men flygtningene er traumatiserede og har brug for mere hjælp. Jeg er træt af diskussionen om, at de bare kommer hertil for at få velfærdsydelser. Der er krig, for fanden.«
Men er der ikke også nogle, der bare ønsker et bedre liv?
»Jo, men vi kan noget i Danmark, man ikke kan andre steder.«
Hvorfor efterlader mænd koner og børn i krigsområderne?
»De tænker, at rejsen er farlig, så må de prøve den først, og derefter kan de bedre hjælpe deres familier med at komme hertil. Et års ventetid på familiesammenføring er lang tid. Tre år er umenneskeligt. Jeg har selv to små børn. Tænk ikke at vide, hvad der sker med dem i flere år. Det kan man ikke byde nogen.«
Kan du nå at få indflydelse på noget på tre måneder?
»Det kunne jeg måske heller ikke på tre år. Men jeg vil helt klart markere, at jeg er uenig med DF og Venstre og nu også Socialdemokraterne.«
