Kommunerne vurderer unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesparathed meget forskelligt. Reglerne skal nu laves om, bebuder beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.
Der er stor forskel på, hvordan kommunerne vurderer, om unge kontanthjælpsmodtagere er klar til at sætte sig på skolebænken og tage en uddannelse.
Flere steder har psykisk syge unge og helt nybagte mødre fået mærkatet »uddannelsesparate«, selv om der ikke er chance for, at de kan starte på en uddannelse i den nærmeste fremtid, og det er »rystende«, mener beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).
Andelen af de unge kontanthjælpsmodtagere, der bliver erklæret uddannelsesparate, varierer fra 14 procent til hele 87 procent i landets kommuner, viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet, og derfor vil ministeren nu lave reglerne om.
»Jeg bliver nødt til at reagere, når forskellene kommunerne imellem er så store. Der kan både ligge et retssikkerhedsmæssigt og et socialpolitisk problem i, at der simpelthen er nogle unge, der bliver visiteret forkert,« siger Mette Frederiksen og fortsætter:?»Derfor præciserer jeg, hvad den politiske idé med kontanthjælpsreformen er: Stærke unge skal væk fra kontanthjælp og i uddannelse, men det er lige så vigtigt, at vores svage unge får en bedre social faglig indsats, og de skal ikke sættes ned i ydelse. Jeg har hørt om et eksempel med en ung, der var indlagt på en lukket psykiatrisk afdeling og alligevel blev erklæret uddannelsesparat. Det er ikke i orden«.
Kontanthjælpsreformen trådte i kraft 1. januar 2014, og med den fulgte den nye uddannelsesydelse, der giver de udeboende unge på 29 år og derunder uden uddannelse en lavere kontanthjælp på en sats svarende til en SU på 5.857 kroner. Før reformen hed satsen 10.500 kroner om måneden for unge over 25 år. Bliver man ikke erklæret uddannelsesparat, bliver man ikke sat ned i ydelse.
Kravet har indtil videre været, at man som ung kontanthjælpsmodtager fik den lavere ydelse, hvis man kunne begynde på en uddannelse inden for et år, men det laver Mette Frederiksen nu om.
»Jeg indskærper nu over for kommunerne, hvad retningslinjerne på området er. For at en ung kan vurderes til at være uddannelsesparat, skal den unge enten kunne gå i uddannelse med det samme eller kunne begynde på eksempelvis dansk- eller matematikundervisning, som kan klargøre den unge til en uddannelse,« siger Mette Frederiksen.
Jacob Bundsgaard (S), der er formand for KLs Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, er godt klar over, at den skæve visitering i kommunerne ser skidt ud.
»Jeg anerkender fuldt ud, at der skal være en større ensartethed i den praksis. Derfor glæder jeg mig til, at Beskæftigelsesministeriet får lavet den vejledning, der skal være rettesnor for kommunerne i vurderingen af de unge, og jeg appellerer til, at den bliver færdig hurtigst muligt,« siger han.
Det er Halsnæs Kommune, der har erklæret 87 procent af de unge uddannelsesparate, mens det kun gælder for 14 procent af Allerød Kommunes unge kontanthjælpsmodtagere.
»De eksempler, der har været fremme, viser, at vi i kommunerne bliver nødt til at lave en mere individuel vurdering af den unge i hvert eneste tilfælde. Det skal vi blive bedre til, og medarbejderne skal også klædes så godt på som overhovedet muligt til at håndtere det her. Men man må også bare erkende, at det tager noget tid, inden vi er helt på plads, når man laver så stor og ambitiøs en reform,« siger Jacob Bundsgaard.
