Fredag aften fulgte en ulv efter en 14-årig pige fra Oksbøl i det Sydvestlige Jylland, mens hun var på vej hjem.

Hun har optaget en video, hvor man kan høre, at hun er chokeret og kan se, at ulven kommer tæt på hende. 

Og denne seneste episode har igen tændt ild til debatten om, hvorvidt vi skal have ulve i Danmark og ikke mindst, hvad vi skal gøre med dem, der er her.

Peter Sunde, der er professor i faunaøkologi ved Aarhus Universitet, har over for TV 2 sagt, at han ud fra, hvad han ser i videoen, ikke vurderer, at den 14-årige pige var i fare.  

Naturstyrelsen er noget frem til den samme konklusion, skriver TV 2. 

På Christiansborg lyder der dog andre toner.

I et opslag på Facebook skriver minister for grøn trepart, Jeppe Bruus (S), at han ser med alvor på de 14-årige piges oplevelse.

»Jeg forstår godt, at hun og hendes familie er meget bekymret - den bekymring deler jeg fuldt ud,« skriver han.

Han skriver samtidig, at det lokale ulveværn er aktiveret i forhold til at skræmme ulve væk.

»Myndighederne er også klar til at gå længere og få ulven skudt, hvis situationen udvikler sig,« skriver han.

Han partikammerat Anders Kronborg har over for Jyllands-Posten sagt, at betingelserne for, at ulven kunne skydes, var til stede ved situationen i fredags. fordi pigen var så tæt på. 

»Hvis vi kommer til at se en vinter nu – og senere et forår – hvor ulve går inde blandt mennesker i villakvartererne i Oksbøl, skal vi tage de nødvendige forholdsregler. Så skal vi putte bly i geværerne,« siger han til avisen.

Danmarksdemokraterne formand Inger Støjberg har også markeret sig på Facebook, hvor hun langer ud efter Venstre og Socialdemokratiet for ikke at have gjort nok for at sikre danskerne mod ulve i Danmark. 

»Vi skal ikke leve med ulven. Ulven skal væk. Ellers fortsætter denne her utryghed i Oksbøl og alle mulige andre steder i Jylland,« skriver hun.