Pensionisten Ulla Vienverg er meget træt af at se priserne stige og stige, når hun og manden er i supermarkedet. 

»Fødevarepriser fylder eksempelvis meget hos mig og min mand. Nu har vi lige været inde og handle, og det er jo ikke helt vildt med de priser,« siger hun.

tip os
Gør de voldsomt stigende fødevarepriser, at du vil stemme på et andet parti ved næste valg?

Og de stigende priser kan meget vel få konsekvenser for, hvor hun næste gang sætter sin stemme.

Ulla Vienverg har før stemt på Socialdemokratiet, men hun synes ikke, at den nuværende SVM-regering gør nok for at priserne kommer ned. Eksempelvis ved at sænke momsen. 

»Det er der nødt til at blive gjort noget ved. Det hænger jo ikke sammen, og det lader til, at der ikke bliver gjort noget,« siger hun. 

Ulla Vienverg overvejer at sætte sit kryds ved et af de partier, der går ind for at sænke momsen på fødevarer efter næste valg. 

»Det vil være på sin plads at sænke momsen,« siger hun og nævner Dansk Folkeparti og Enhedslisten, som et af de partier hun overvejer næste gang. 

B.T. har allerede talt med Niels Hansen og Elin Ellebye, der ved det næste valg vil sætte deres kryds ved DF i stedet for S.

Og postmanden Mikael Arndt Hansen og pensionisten Lars Stampe har fortalt, at de før stemte på Socialdemokratiet, og nu - ligesom Ulla Vienverg - overvejer at stemme på Dansk Folkeparti i stedet. 

»Lad nu de andre få en chance. Jeg har en idé om, at der kunne ske noget, hvis der kommer nye ansigter til. Det kunne rykke på noget,« siger hun. 

B.T. har været rundt på Københavns vestegn for at tale med borgere, der ved sidste valg stemte på Socialdemokratiet, men nu vil gå en anden vej: