Ukrainsk forsvarsprojekt vil åbne kontor i København: 'Det har en vis risiko for Danmark'

Da Volodymyr Zelenskyj i denne uge lagde vejen forbi København, var det ikke uden nyheder.

Tirsdag varslede den ukrainske præsident under en pressebriefing, at der er planer om at åbne et nyt kontor i København for luftforsvarsprojektet Freyja. 

Bag det europæiske anti-missilsystem står den ukrainske forsvarsvirksomhed Fire Point, som også er ved at etablere en våbenfabrik i Sønderjylland. 

Men ifølge Hans Mouritzen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), er Danmarks stigende involvering i Ukraine ikke uden risiko.

»Vi har jo en profil, som er den mest pro-Ukraine i Europa, og som man samtidig kan kalde mest antirussisk,« siger han til B.T. og fortsætter: 

»Det er klart, at det er noget, der har en vis risiko for Danmark.«

Hans Mouritzen peger på, at Danmark under den kolde krig afviste amerikanske baser på dansk jord af frygt for at blive et bombemål.

I dag er kursen imidlertid en anden. I denne uge understregede forsvarsminister Jeppe Bruus (S), at Danmark skal huse flere ukrainske våbenvirksomheder, ligesom der er snak om at åbne et kontor for Freyja-projektet i København.

»Nu er Freyja jo bare et kontor, så det gør måske knap så meget den store forskel. Men det er klart, at signalværdien også betyder noget,« siger Hans Mouritzen.

Da det sidste år kom frem, at regeringen arbejdede på at etablere våbenfabrikken i Vojens, fik det da også Rusland til at reagere og advare om »yderligere eskalering«.

Og Hans Mouritzen mener, at der er grund til at være varsom med Danmarks stigende involvering i krigen.

»Det kan jo godt være en blind vej, vi er inde på. Det kommer lidt an på krigens udfald. Men jeg mener absolut, at politikerne bør være varsomme i forhold til at optrappe konflikten yderligere,« siger han.

»Man har jo en retorik, som siger, at Rusland har i sinde at erobre hele Europa, hvis ikke de bliver stoppet i Ukraine. Men de er ikke nået særlig langt endnu i Ukraine. Så inden man springer til hele Europa, så skal man måske lige passe på med, at man gejler stemningen for meget op.«

Anna Libak, der er udlandsredaktør på Weekendavisen, er enig med Hans Mouritzen i, at Danmarks omfattende støtte til Ukraine også indebærer en risiko.

Hun understreger samtidig, at hun bestemt ikke mener, at Danmark bør ændre kurs af dén grund.

»Det er klart, at det indebærer en risiko at støtte Ukraine. Men risikoen er større ved at lade være,« siger hun.

Ifølge Anna Libak er mulige russiske modreaktioner dog en pris, der er værd at betale, og det handler først og fremmest om Danmarks egen sikkerhed.

»Putin siger selv, at han går efter at få ændret sikkerhedsarkitekturen i hele Europa og taler specifikt om de lande, der er kommet ind i Nato efter 1997, blandt andet Baltikum,« siger hun.

Hun påpeger, at en eventuel krig i Baltikum også ville involvere Danmark.

Derfor er det ifølge Anna Libak i Danmarks interesse, at ukrainerne fortsat holder stand, så Rusland ikke får frigjort ressourcer til at indlede en krig i Østersøområdet.

»Derfor mener jeg, at det er værd at løbe den risiko. Selvom mit hjerte bløder for ukrainerne, så går jeg i højere grad op i, at jeg ikke ønsker, at Danmark skal involveres i en større krig,« siger hun.

I alt deltager ti lande i Freyja-samarbejdet, heriblandt Norge og Sverige.

Det vides endnu ikke, hvornår Freyja-kontoret potentielt skal åbne i København.