Det er gået for langsomt og har været for besværligt.
Sådan lyder den hårde kritik af Dansk Røde Kors, hvis man spørger den ukrainske ambassade i Danmark.
»Under indsamlingen 'Sammen for Ukraine' modtog Dansk Røde Kors 360 millioner kroner på bare et par dage. Men de fik ikke organiseret hurtigt nok, så hjælpen kunne komme til Ukraine,« siger chefrådgiver ved den ukrainske ambassade i Danmark Yuri Romanchuk.
Frustrationen over Dansk Røde Kors' tempo har været så stor, at Ukraines ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk, 16. marts holdt et møde med generalsekretæren i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl.
»På mødet insisterede ambassadøren på, at man satte fart på Røde Kors' bureaukratiske og organisatoriske procedurer,« fortæller chefrådgiveren, der også oplyser, at ambassaden har modtaget klager over, at Røde Kors' indsats i Ukraine går for langsomt.
Bjarke Skaaning, der er katastrofechef i Røde Kors, oplyser til B.T., at man påbegyndte nødhjælpsarbejdet bare to dage efter den russiske invasion 24. februar.
Man valgte at oprette et varelager i Rumænien tæt ved Ukraines grænse, hvorfra man sender nødhjælp til Ukrainsk Røde Kors i Chernivtsi i det vestlige Ukraine.
Derfra bliver nødhjælpen sendt ud til udsatte områder i resten af Ukraine.
»Vi i Røde Kors har gjort så meget, vi kan, så hurtigt som muligt. Jeg tror, at mange blev overraskede over situationen. Og der var meget få, der havde opbygget lagre med nødhjælp,« siger han.
Dansk Røde Kors oplyser, at de til og med 6. april har leveret 2.000 ton nødhjælp i Ukraine.
»Når jeg sammenligner med, hvad vi normalt kunne, og hvad andre har formået i løbet af den seneste måned, så synes jeg, at vi har gjort en fantastisk indsats.«
Er de 2.000 ton fra Røde Kors i sin helhed eller Dansk Røde Kors?
»Det er Dansk Røde Kors, der håndterer det. Men hvis jeg skal bruge 40.000 sengesæt, så er det svært at finde i Europa lige nu. Hvis der er nogen, for eksempel Fransk Røde Kors, der har det på lager, så spørger jeg dem, om vi kan få det og uddele det,« siger katastrofechefen.
Han tilføjer dog, at det aldrig kan gå hurtigt nok:
»Vi må også bare sige, at det ikke er nok, det vi gør. Vi står i en situation, hvor der er ti millioner ukrainere, som er internt fordrevne. Vi kan ikke hjælpe dem alle sammen, men vi gør alt, hvad vi kan. Jeg kan sagtens forstå, at man inde i Ukraine, hvis man har mistet alt, tænker, at man rigtig gerne vil have hjælp. Det er trist, men det er virkeligheden lige nu.«
Kan du genkende det her med, at ambassaden mener, at det gik for langsomt i starten?
»Jeg tror, at vi alle sammen blev overrasket over voldsomheden af krigen. Men når jeg sammenligner med andre nødhjælpsoperationer i verden, så er det gået relativt hurtigt. Men det er en humanitær krise, og hvis man for eksempel er en kvinde med tre børn i et beskyttelsesrum, så er alt andet end hjælp i dag for langsomt,« siger Bjarke Skaaning.
