Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Mange af os skal bare høre det legendariske citat, og så kommer billedet helt af sig selv. Af det gnæggende grin og gavtyve-glimtet i øjet: »If you can't join them, beat them,« sagde han. Og gjorde det selv.

For i sit lange liv lykkedes det ham at slå de fleste med flere længder. Men nu er det slut. Kræften blev for mægtig en modstander. Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen er død. 80 år gammel.

Det bekræfter familien søndag morgen.

Det er en stor statsmand, der er gået bort. Én af dem, som selv fjender måtte bøje sig i støvet for. For Uffe Ellemann-Jensen var – som der også står på hans våbenskjold i Frederiksborg Slotskirke: 'Aldrig spag, altid brændende.'

Mottoet står på latin, hvilket i sig selv var en lille underfundig joke fra Uffe Ellemann-Jensens side.

I sin tid som udenrigsminister mødte Uffe Ellemann-Jensen de største af de store. Her Sovjetunionens Eduard Shevardnadze.
I sin tid som udenrigsminister mødte Uffe Ellemann-Jensen de største af de store. Her Sovjetunionens Eduard Shevardnadze. Foto: Bjarke Ørsted
Vis mere

Som dreng sugede han nemlig de historier, som han hørte i søndagsskolen på Østerbro, til sig, og det var fra dem, at drømmen om at blive læge og rejse ud i verden som lægemissionær udsprang og voksede sig stor.

Men læger skal kunne latin. Så da han i gymnasiet dumpede til latinprøven, måtte drømmen skrottes.

Til gengæld slap drømmen om og fascinationen af den store verden aldrig Uffe Ellemann-Jensen.

Vejen, han gik, blev dog i første ombæring i sin fars solide fodspor. Først som journalist, så chefredaktør, før han for alvor kunne give los for sit politiske virke.

Karrieren startede bag tasterne. Her som ung redaktør.
Karrieren startede bag tasterne. Her som ung redaktør. Foto: Olaf Kjelstrup
Vis mere

Men i modsætning til faderen behøvede Uffe Ellemann-Jensen ikke tage en tur omkring Det Radikale Venstre for at finde sit politiske ståsted. Han var Venstre-mand. Af hjertet.

36 år gammel blev han i 1977 valgt ind i Folketinget, hvor Anker Jørgensen bestred statsministerposten.

Efter blot fem år skiftede det politiske landskab kulør, og Uffe Ellemann-Jensen var som født til posten som udenrigsminister. En post, han da også med brændende engagement bestred i 11 år under Poul Schlüter-regeringerne, hvilket gør ham til den længstsiddende udenrigsminister.

»Jeg var udenrigsminister i en af de mest spændende perioder i dansk efterkrigshistorie,« som han begejstret sagde i et interview med Finans, hvor han især fremhævede årene omkring murens fald som specielt mindeværdige.

Den nyudnævnte statsminister Poul Schlüter præsenterer i 1982 sin firepartiregering, hvor Uffe Ellemann-Jensen var selvskreven som udenrigsminister.
Den nyudnævnte statsminister Poul Schlüter præsenterer i 1982 sin firepartiregering, hvor Uffe Ellemann-Jensen var selvskreven som udenrigsminister. Foto: MOGENS LADEGAARD
Vis mere

»Det er de lykkeligste år i mit liv. Dem ville jeg gerne leve igen, ikke for at lave om på noget, men for at opleve det hele igen,« lød det fra Uffe Ellemann-Jensen, som på mange måder førte en langt mere aktiv dansk udenrigspolitik end mange af sine forgængere og efterkommere og især havde stor fokus på udviklingen i de baltiske lande.

Det var år, hvor han mødte de største af de store. Nelson Mandela, Eduard Sjevardnadse, George Shultz og Vaclav Havel og havde så nære bekendtskaber med dem, at eksempelvis den amerikanske udenrigsminister Shultz fejrede sin 67-års fødselsdag i Uffe Ellemann-Jensens hjem på Sundvænget i Hellerup.

»Jeg har været så heldig at møde store personligheder i situationer, hvor de var med til at trække verdenshistoriens tunge læs, og det har været en rig inspiration,« som han sagde til Kristeligt Dagblad.

Som udenrigsminister mødte Uffe Ellemann-Jensen mange store personligheder. Her den tibetanske eksilleder Dalai Lama.
Som udenrigsminister mødte Uffe Ellemann-Jensen mange store personligheder. Her den tibetanske eksilleder Dalai Lama. Foto: JØRGEN JESSEN
Vis mere

Men det var ikke kun politik, der var hans brændstof. Kærligheden var det i høj grad også. Til sin Alice, som han nåede at være gift med i mere end fem årtier.

»Hun er mit livs store kærlighed, og det har betydet utrolig meget, at hun har været der, også når jeg fik nogle ordentlige klø,« fortalte han i interviewet med Kristeligt Dagblad og tilføjede med et vanligt skævt smil på læben, at hun evnede at holde ham nede, når han var oppe, og oppe, når han var nede.

Parret mødtes, da Uffe Ellemann-Jensen i 1970 blev ansat på TV Avisen. Og intet kendskab havde til at lave tv.

Det havde Alice Vestergaard derimod, og hun fik til opgave at lære ham op. Snart blev det faglige dog overskygget af en anden og mere presserende dagsorden. De blev forelskede. Hvilket ikke var uden problemer.

Uffe Ellemann-Jensen med sin elskede Alice til prinsesse Benediktes 75-års fødselsdag på Amalienborg.
Uffe Ellemann-Jensen med sin elskede Alice til prinsesse Benediktes 75-års fødselsdag på Amalienborg. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Begge var nemlig gift i forvejen.

Men kærligheden vandt, og i 1971 blev de gift og stiftede en ny sammenbragt familie, som to år senere blev udvidet med deres eneste fælles barn, sønnen Jakob. Som må siges at være gået i sin fars fodspor.

Selv valgte Uffe Ellemann-Jensen dog at trække sig som Venstres formand i 1998. Selvom han var formand for partiet i 14 år, blev han aldrig statsminister. Han missede helt bogstavelig posten på målstregen, hvilket var en stor streg i regningen i en ellers flot politisk karriere.

Tre år senere valgte Uffe Ellemann-Jensen da også helt at udtræde af Folketinget.

Men det politiske engagement blev boende i ham, og i årevis var Uffe Ellemann-Jensen en ivrig debattør i flere medier, omend primært omkring udenrigspolitiske emner. For ikke at gå sin søn i bedene.

En stolt farmand ønsker sønnen Jakob Ellemann-Jensen tillykke med valget.
En stolt farmand ønsker sønnen Jakob Ellemann-Jensen tillykke med valget. Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Jeg har da været hæmmet af ikke at blande mig i dansk politik, men gamle formænd skal ses, ikke høres,« forklarede han til Finans.

De seneste år har hans markante stemme dog været mere afdæmpet. Ikke fordi Uffe Ellemann-Jensen løb tør for skarpe holdninger, men fordi mange års sygdom satte sine spor.

»Jeg har prøvet at holde mig i live. Jeg er ramt af alverdens sygdomme, senest covid-19, som var lige ved at få has på mig. Mit helbred tager stadig mere tid,« som han i anledning af sin 80-års fødselsdag sagde til Politiken.

De seneste år skrantede helbredet og Uffe Ellemann-Jensen var dybt afhængig af sin stok.
De seneste år skrantede helbredet og Uffe Ellemann-Jensen var dybt afhængig af sin stok. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Listen var blevet lang. Først var der blodpropperne og efterfølgende stent i hjertet og pacemaker. Siden prostatakræft, som han i 2011 blev opereret for, men som efter års dvale blussede op igen.

Oven i det sukkersyge og en svulst i rygmarven, som han fik fjernet i 2019. Og altså covid-19 i sensommeren 2021, hvor han var tæt på at dø.

Det tærede på kræfterne, og selv den store passion for jagt og fiskeri måtte til sidst vige for helbredet.

Uffe Ellemann-Jensen elskede at fiske. Men de seneste år samlede fiskestængerne støv.
Uffe Ellemann-Jensen elskede at fiske. Men de seneste år samlede fiskestængerne støv. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Men selvom Uffe Ellemann-Jensen var svækket, var han ikke knækket.

Tre gange om ugen mødtes han med sin gamle ven, generalløjtnant Kjeld Hillingsøe. Udstyret med vandrestave gik de to aldrende herrer dét, Uffe Ellemann-Jensen jokende kaldte 'camino de Sundvænget'.

Undervejs talte de om gamle dage og deres fælles interesse for sikkerhedspolitik, inden de vendte hjem til villaen og velfortjent kaffe og chokolade-croissant.

Uffe Ellemann-Jensen til Nytårskur med sin gamle ven, tidligere generalløjtnant Kjeld Hillingsø.
Uffe Ellemann-Jensen til Nytårskur med sin gamle ven, tidligere generalløjtnant Kjeld Hillingsø. Foto: Nikolai Linares
Vis mere

Men det var ikke kun fortiden, der fyldte for Uffe Ellemann-Jensen. Fremtiden gjorde det også. Den dag, hvor han ikke var her mere. Altså rent fysisk.

For Uffe Ellemann-Jensen var overbevist om, at der var liv efter døden.

»Du kan ikke have haft så spændende og indholdsrigt et liv og så tro, at alt går i sort fra det ene øjeblik til det andet,« som han udtalte til Kristeligt Dagblad.

I samme interview fortalte han også, hvordan både han og Alice var i gang med forberedelserne. Hvordan bøger og tøj var pakket ned til de respektive hjælpeorganisationer. Hvordan testamentet var klar og ting allerede overdraget til børnene.

Også begravelsen havde han planlagt. Udførligt noteret salmer og musik, hele forløbet fra A til Z. Og som han med lune i stemmen og glimt i øjet forklarede, glædede han sig til selv at overvære det. Altså sådan lidt oppefra.

Humoren og viddet var intakt til det sidste. Og selvom han vidste, at det lakkede mod enden, gav det ikke anledning til klynk. For som han tørt erkendte, havde han oplevet mere end de fleste. Kunne takke af med god samvittighed, omend han var knap så sikker på sit eftermæle.

Adspurgt af Politiken, hvad han håbede, at folk ville sige om ham, var han ikke i tvivl: 'Han gjorde en forskel.' Heller ikke om, hvad han troede, folk ville sige: 'Han var en arrogant skiderik.'

En Uffe Ellemann-Jensen klassiker. Storgrinende og med klaphat.
En Uffe Ellemann-Jensen klassiker. Storgrinende og med klaphat. Foto: UKENDT
Vis mere

Hvad folk end siger og tænker om Uffe Ellemann-Jensen nu, hvor hans liv på jorden er slut, er de fleste uden tvivl enige om, at hans brændende engagementet aldrig slap op.

Så når disse linjer læses, sidder han sandsynligvis allerede oppe i himlen og diskuterer udenrigspolitik med sine gamle afdøde venner Nelson Mandela, Eduard Sjevardnadse, George Shultz og Vaclav Havel.

Andre læser også