Egentlig er udlændingene på Udrejsecenter Kærshovedgård udvist af Danmark.

Men de er her stadig. Og imens Danmark forsøger at sende dem hjem, bruger nogle af dem tiden på hårdkogt kriminalitet rundt om i Danmark.

Ifølge flere kilder med kendskab til narkomarkedet i flere østjyske byer har beboere på Kærshovedgård nemlig sat sig på en del af narkosalget i blandt andet Vejle og Horsens – 50 kilometer fra udrejsecentret.

Kilderne, som B.T. har talt med, ønsker ikke at stå offentligt frem. Men de beskriver, at nogle udlændinge fra Kærshovedgård rejser rundt til flere jyske provinsbyer om dagen, hvor de sælger stoffer på gadeplan.

Udrejsecenter Kærshovedgård for udviste asylansøgere ligger ved den lille by Bording tæt på Ikast i Jylland.
Udrejsecenter Kærshovedgård for udviste asylansøgere ligger ved den lille by Bording tæt på Ikast i Jylland. Foto: ANDREW KELLY
Vis mere

Som B.T. de seneste dage har beskrevet, så er der rejst 59 sigtelser mod beboerne på Kærshovedgård på godt tre måneder. Heraf er der indgivet 12 anmeldelser og rejst 9 sigtelser for narkokriminalitet.

Det får nu Venstre til at indkalde justitsminister Nick Hækkerup i hastesamråd.

»Vi er til grin for vores egne penge og bliver – undskyld mit sprog – pisset op og ned ad ryggen,« siger indfødsretsordfører Morten Dahlin (V), der sammen med partifællerne Mads Fuglede og Carsten Kissmeyer har indkaldt til samråd.

»I Venstre har vi også fået henvendelser om, at folk fra Kærshovedgård er aktive på narkomarkedet i flere jyske byer, og det er helt, helt uacceptabelt. Udviste udlændinge skal ud af landet, og de skal i hvert fald ikke kunne fortsætte som kriminelle,« siger han.

Morten Dahlin (V) er fortrønet over de udviste udlændinges kriminelle aktiviteter. Derfor har Venstre kun kaldt justitsminister Nick Hækkerup i hastesamråd. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix)
Morten Dahlin (V) er fortrønet over de udviste udlændinges kriminelle aktiviteter. Derfor har Venstre kun kaldt justitsminister Nick Hækkerup i hastesamråd. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix) Foto: Emil Helms
Vis mere

Allerede onsdag indkaldte De Konservative udlændingeminister Mattias Tesfaye i samråd om Kærshovedgård. Men nu vil Venstre altså hive justitsministeren med.

»Hvis ikke vi kan sende dem ud af landet nu, så må justitsministeren i det mindste sikre, at de ikke skaber utryghed og sælger stoffer, mens de er her,« siger Morten Dahlin.

Tirsdag talte B.T. med Midt- og Vestjyllands Politi, som blandt andet fortalte, at man også har haft problemer med, at udlændinge fra Kærshovedgård sælger stoffer i Herning.

»Vi har haft udfordringer med, at de har drevet lidt narkosalg i Herning. Men det er noget, vi er meget opmærksomme på i vores politiindsats,« siger Claus Hilborg, chefpolitiinspektør ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) under pressemødet i Spejlsalen i Statsministeriet i København onsdag den 24. februar 2021. Regeringen holder onsdag pressemøde i forbindelse med situationen omkring corona / covid-19. Tidligere på dagen blev det udmeldt at Regeringen har indgået en aftale om første fase af en genåbning. **Pooldækning: Kan anvendes vederlagtfrit til redaktionel omtale. Dækningen er leveret af Politiken**. (Foto: Jens Dresling/Scanpix 2021)
Justitsminister Nick Hækkerup (S) under pressemødet i Spejlsalen i Statsministeriet i København onsdag den 24. februar 2021. Regeringen holder onsdag pressemøde i forbindelse med situationen omkring corona / covid-19. Tidligere på dagen blev det udmeldt at Regeringen har indgået en aftale om første fase af en genåbning. **Pooldækning: Kan anvendes vederlagtfrit til redaktionel omtale. Dækningen er leveret af Politiken**. (Foto: Jens Dresling/Scanpix 2021) Foto: Jens Dresling
Vis mere

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi.

Nogle af de udviste udlændinge har i årevis skabt utryghed i lokalområdet ved Bording, hvor Kærshovedgård ligger. Torsdag kunne B.T. bringe et billede af tre maskerede udlændinge, der befandt sig på nabogrunden hos Ole Tranberg.

»Det er da skræmmende, at den slags typer render rundt tæt ved mit hus. Det virker ikke ligefrem som venlige typer, man vil støde på herude, hvor man ikke bare kan råbe om hjælp,« siger Ole Tranberg.

Mattias Tesfaye har lovet at præsentere en plan for et nyt udrejsecenter for de udvisningsdømte udlændinge inden sommer.

Ole Tranberg bor klos op ad Udrejsecenter Kærshovedgård i Ikast-Brande Kommune. Siden centret blev taget i brug i marts 2016, har han brugt omkring 150.000 kroner på sin schæfer-vagthund, hegn omkring sin ejendom, elektronisk port og videoovervågning af sit hus.
Ole Tranberg bor klos op ad Udrejsecenter Kærshovedgård i Ikast-Brande Kommune. Siden centret blev taget i brug i marts 2016, har han brugt omkring 150.000 kroner på sin schæfer-vagthund, hegn omkring sin ejendom, elektronisk port og videoovervågning af sit hus. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Hos Venstre er man ved at miste tålmodigheden.

»Før valget var der ingen grænser for, hvad Socialdemokratiet ville gøre ved problemet. Men efterfølgende har vi intet hørt om et nyt udrejsecenter, ligesom alt for få udviste udlændinge bliver sendt hjem,« siger Morten Dahlin.

Men S-regeringen har lovet en plan for et nyt udrejsecenter inden sommer og har netop fremlagt en ny hjemrejselov. Det er vel positivt?

»Jo, og vi støtter også hjemrejseloven. Men det er ikke nogen mirakelkur, der løser alle problemerne.«