Det er blevet for svært at overskue de mange danske universitetsuddannelser, mener universitetsudvalg.

København. I 1995 var der 202 bacheloruddannelser i Danmark. Det tal nåede 386 i 2017, og det er for højt.

Sådan lyder det fra regeringens universitetsudvalg, som derfor anbefaler, at "universiteterne gennemgår uddannelsesudbuddet for at gøre uddannelseslandskabet mere overskueligt".

- Vi har fået en hel skov af uddannelser, siger Agnete Gersing, formand for regeringens udvalg og departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet.

- Der er nok blevet lige lovligt mange uddannelser. Når vi spørger de studerende, siger de, at det er svært at træffe det rigtige valg, siger hun.

Mandag blev anbefalingerne fra regeringens universitetsudvalg præsenteret i Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Ifølge udvalget bør både bachelor- og kandidatuddannelser igennem et eftersyn, som universiteterne bør gennemføre i samarbejde med ministeriet.

Udvalget foreslår blandt andet, at uddannelser på forskellige universiteter, der minder meget om hinanden, får samme navn.

Hvilke uddannelser, der potentielt skal skæres eller skifte navn, ønsker uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) ikke at gå yderligere ind i.

- At gå helt ned i detaljen og sige, at den skal væk, og den skal væk, det vil jeg nødigt begive mig ud i, siger han.

Ministeren ønsker heller ikke at komme med et konkret måltal for mængden af uddannelser.

- På den ene side vil vi se en neddrosling af humaniora. På den anden side er det vigtigt at beholde nogle stærke fagmiljøer, siger han.

Udvalgets arbejde skal bruges i et udspil, der skal "modernisere hele det danske uddannelsessystem", forklarer Søren Pind.

Med i udvalget sidder blandt andre repræsentanter for universiteterne, arbejdsgiverne og fagbevægelsen.

Uden for Uddannelses- og Forskningsministeriet stod studerende og protesterede over ikke at være blevet hørt i processen.

I alt 37 anbefalinger er udvalget nået frem til.

Blandt anbefalingerne er også, at bonusordningen for tidlig studiestart bør afskaffes, at uddannelserne bør bruge mere it, og at universiteterne bør oprette en ny etårig uddannelse, som studerende for eksempel kan tage i stedet for en kandidatuddannelse.

Anbefalinger skulle holde sig inden for den nuværende økonomiske ramme på området.

/ritzau/