Trods et fald i antallet af udsatte boligområder er der stadig store udfordringer i bydelene, fastslår minister og organisation.
Fattige og isolerede bydele med ensartet befolkning, ofte med en bestemt etnisk baggrund eller fra en bestemt samfundsklasse.
Det er ikke just rosenrøde tillægsord, der tynger Den Danske Ordbogs definition af ghettoer. Selvom den opdaterede udgave af den omdiskuterede ghettoliste, som blev offentliggjort mandag, vidner om et fald i antallet af »udsatte boligområder«, står danskerne stadig over for store opgaver i områderne. Det understreger ministeren for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (S):
»Der er stadigvæk mange udfordringer. Derfor skal vi fortsætte arbejdet med at sikre en god udvikling, og i fredags fik vi også en rigtig god boligaftale, hvor vi fortsætter med den massive indsats med boligrenovering og boligsocial indsats. Men jeg synes, at når det går i den rigtige retning, så skal vi have lov til at glæde os.«
Siden februar 2014 er syv områder blevet frigjort fra ghettostemplet, mens fem nye boligområder er blevet skrevet i listens kolonner. Faldet på to ghettoer skyldes ifølge Carsten Hansen (S) »den brede indsats« på området.
»Det handler både om det boligsociale, gang i økonomien og en stærkere indsats fra politiet. Det ser ud som om, at den indsats begynder at virke,« siger han.
Hos organisationen Center for Boligsocial Udvikling erkender centerleder Birgitte Mazanti, at listen er et godt hjælpemiddel til at lokalisere de udsatte områder, selvom den risikerer at stigmatisere folk.
»Det er helt klart et dilemma, at beboerne får følelsen af at være stigmatiseret. Det kan også gøre, at nogle ressourcestærke borgere vælger ikke at flytte til området,« siger hun og tilføjer:
»Men samtidig må man også bare sige, at der er behov for en liste eller et lignende instrument, der kan pege på de områder, som har et særligt behov for en indsats, fordi de har de rigtig store problemer.«
At faldet i antallet af ghettoer ifølge Carsten Hansen (S) skyldes den gode, brede indsats, der har været på området, vil Birgitte Mazanti give ministeren delvist ret i:
»Vi kan se, at det rykker, når kommune, politi, boligorganisationer og civilsamfundet samarbejder,« forklarer hun.
Centret arbejder på at styrke de boligsociale indsatser i udsatte boligområder ved blandt andet at indsamle viden om og måle effekten af de forskellige indsatser. Også her venter flere udfordringer.
»Der er nogle steder, hvor man er blevet gode til det brede samarbejde. Men vi kan også se, at der er steder, der stadig skal blive bedre til det. Man kan putte nok så mange indsatser ned, som, vi ved, har en effekt, men hvis de rammer ned i et boligområde, hvor det her samarbejde ikke fungerer, så nytter de ikke noget,« forklarer Birgitte Mazanti.
Til kritikken af at listen stigmatiserer beboere i socialt udsatte boligområder - og til spørgsmålet om hvorvidt det skræmmer ressourcestærke borgere fra at skulle flytte dertil - svarer Carsten Hansen (S):
»Vi har nogle områder med meget store udfordringer, så derfor er det vigtigt, at vi har nogle kriterier, hvor vi kan se og måle på, at her skal der gøres en særlig indsats.«
Regeringen ændrede sidste år kriterierne bag ghettolisten, så kriterierne høj arbejdsløshed, kriminalitet og mange indvandrere er blevet suppleret af kriterierne om beboernes indkomst og uddannelsesniveau.
