Udenrigs- og sikkerhedspolitik fylder ikke meget i vælgernes hoveder. Det burde de, mener statsministeren.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) deltog fredag aften i en udenrigspolitisk snak med sine forgængere på formandsposten i Venstre, Uffe Ellemann-Jensen og Anders Fogh Rasmussen.
Arrangementet foregik i en fyldt sal uden ret mange ledige stole. Og det på trods af, at udenrigs- og sikkerhedspolitik ellers ikke optager vælgerne ret meget.
I hvert fald har Voxmeter siden nytår spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne, hvilke tre emner, der optager dem mest ved valget.
Kun 0,2 procent har nævnt international politik, mens 1,0 procent valgte forsvars- og sikkerhedspolitik. Og når det gælder EU, var den tilsvarende andel kun 1,9 procent.
Det stemmer dog ikke overens med statsministerens opfattelse af vælgerne.
- Jeg tror ikke, at undersøgelsesresultater er retvisende. Det må have noget at gøre med, hvordan man har spurgt eller bruger ordene på.
- Jeg ved jo for eksempel, at migrationspresset fylder enormt meget, og det er en diskussion, man ikke kan gå i dybden med, hvis ikke også man tager den sikkerheds- og udenrigspolitiske dimension med, siger Løkke.
Tilbage i Uffe Ellemann-Jensens tid som udenrigsminister kunne udenrigspolitiske uenigheder være med til at udløse valg, som det var tilfældet i 1988.
Så stor er uenigheden ikke i dag, men ifølge statsministeren er der alligevel forskelle i udenrigspolitikken.
- Når det gælder Europa-debatten har jeg set en socialdemokratisk formand uopfordret sige, at deltagelse i EU's bankunion kræver en folkeafstemning.
- Hun vil også tage et opgør med den frie bevægelighed i det indre marked, og så har Socialdemokratiet sagt, at de fire forbehold er fundamentet for deres EU-politik.
- Men hvis man på forhånd sætter sig over i et hjørne og tænker, at der nok ikke er stemmer i det og hælder cement ud over det hele, så svigter man sin opgave, mener jeg.
- Så der synes jeg nok, at man kan tale om forskellige syn på tingene, siger han.
Lars Løkke Rasmussen så gerne, at Danmark kom ud af EU-forsvarsforbeholdet.
Men han erkender også, at det bliver svært at få flertal for det, både på Christiansborg og i befolkningen.
- Men vi skal have forklaret, at hvis vi skal sikre, at der ikke er migrationspres på Europa og Danmark lang tid fremover, så skal vi have stabiliseret forholdene.
- Når vi ikke længere kan forvente, at amerikanerne træder til, så bliver det EU selv, der må gøre det.
- Og i den forbindelse er det jo ikke i nogen dansk interesse, hvis et dygtigt dansk forsvar ikke kan deltage i det arbejde, siger han.
Voxmeter-undersøgelsen afslører, at det i høj grad er mænd, der interesserer sig for udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Hvor 2,7 procent af mændene mener, at EU er et af de vigtigste valgtemaer, er det tilsvarende tal 1,2 procent for kvinderne.
På samme måde optager forsvars- og sikkerhedspolitik 1,3 procent af mændene, mens det kun gælder 0,6 procent af kvinderne.
