Lyt til artiklen

Udenrigsministeriet opretter et kontor i Rwanda, hvor regeringen ønsker at lave et modtagercenter uden for EU. Det skal styrke samarbejdet, står der i en pressemeddelelse fra ministeriet.

To diplomater sendes til Rwandas hovedstad, Kigali, i anden halvdel af 2022.

- Danmark og Rwanda deler ønsket om at hjælpe flere flygtninge bedre end i dag og bekæmpe den irregulære og livsfarlige migration blandt andet over Middelhavet, siger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) i pressemeddelelsen.

- Vores fælles mål er at gøre op med det nuværende fejlslagne asylsystem og sikre en værdig og bæredygtig fremtid for flygtninge og migranter. Jeg glæder mig derfor over, at vi inden længe kan åbne et kontor i Rwanda, siger han.

Til Ritzau uddyber han:

- Det betyder, at vi går et skridt videre i forhold til at styrke vores samarbejde med Rwanda med henblik på at lave et modtagecenter. Vores samarbejde bliver nu udbygget.

- Jeg siger ikke, at det her løser det hele. Men det er et skridt på vejen mod at udleve den ambition, som sikrer, at vi får lavet et modtagecenter. I forhold til den forhandling, som vi har, er dette med til at give os nye muligheder, da vi er permanent til stede i landet.

Rwanda-planen er et stort prestigeprojekt og slagnummer for regeringen. Danmark forhandler i øjeblikket fortsat med Rwanda om et samarbejde.

Det skal ifølge regeringen munde ud i, at Danmark fremover kan sende asylansøgere til Rwanda, hvor selve sagsbehandlingen skal finde sted, i stedet for at de skal bo og opholde sig i Danmark.

Regeringens støtteparti De Radikale, som i forvejen truer med at vælte regeringen, har udtalt, at det ikke kan acceptere regeringens planer om et modtagecenter i Rwanda.

De Radikale har foreslået, at EU skal oprette et fælles modtagecentre som et alternativ til den farlige rejse over Middelhavet.

- Vi mener, at det her er den rigtige måde at løse de problemer, der er med eksempelvis menneskesmuglere. Jeg har ikke hørt andre præsentere en bedre løsning, siger Dybvad Bek.

En aftale ville kunne være i hus inden for den igangværende valgperiode, siger han. Men der er fortsat meget at få på plads.

- Det her er nyt og ikke prøvet tidligere. Så når noget er det, er det klart, at alt ikke kommer til at glide, for der vil være en masse spørgsmål, som vi skal svare på for at kunne sikre, at vi overholder menneskerettigheder og internationale konventioner. Det store juridiske arbejde er i gang, siger ministeren.

/ritzau/