Fra 2015 til 2019 har den globale klimaregning som følge af forbrug i Danmark ikke ændret sig nævneværdigt.

For første gang har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet opgjort, hvad den globale klimaregning for private og virksomheders forbrug i Danmark er.

Opgørelsen er sendt ud fredag og viser, at mens udledningerne fra danske varer og tjenester falder, så fylder varer og tjenester importeret fra udlandet mere og mere i dansk klimaaftryk globalt set.

Faktisk er de samlede udledninger fra importvarer og -tjenester steget siden 1990.

Årstallet 1990 bruges ofte, når man taler om målsætninger for at sænke udledninger af drivhusgasser. Det er eksempelvis niveauet for udledninger i 1990, der skal reduceres med 70 procent som følge af den danske klimalov.

Klimamålsætningen omfatter ikke udledninger uden for Danmark. Så hvis eksempelvis en vare produceres i udlandet og importeres til Danmark, vil hele klimaaftrykket fra varen ikke tælle med i regnestykket.

Det gør den til gengæld i den opgørelse, som ministeriet har udsendt fredag.

Her fremgår det, at i 1990 medførte forbruget fra private og virksomheder i Danmark en udledning, der svarer til omkring 82 millioner ton CO2. Det tal var i 2019 omkring 61 millioner ton.

I samme periode er forbruget steget målt i kroner og øre. Det betyder, at selv om der bruges flere penge, bliver der udledt mindre.

Men opgørelsen viser også, at det hovedsageligt skyldes, at de danskproducerede varer og tjenester, som privatpersoner og virksomheder køber, udleder meget mindre.

Til gengæld er udledningen som følge af alle de varer og tjenester, der hentes til Danmark fra udlandet, forholdsvis stabil. Den er endda steget en lille smule.

Set fra 2015 til 2019 er der stort set ingen ændring i, hvor store udledninger danske privatpersoner og virksomheder har medført globalt set.

Privatforbruget står ifølge opgørelsen for omkring 60 procent af udledningerne globalt set.

I opgørelsen er et element bevidst blevet pillet ud. Det omhandler arealændringer, såsom når skov bliver fældet for at gøre plads til produktion af afgrøder.

Det skyldes ifølge ministeriet, at der er meget stor usikkerhed ved at udregne udledningerne som følge heraf.

Ifølge klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) viser rapporten, at målsætningen om et grønnere klima sideløbende med store politiske beslutninger også afhænger af de enkelte forbrugeres valg.

- Vi gør jo rigtig mange ting i Danmark, som vi kan beslutte fra Christiansborg. Omlægge vores energisystem, så det bliver grønt. Omlægge vores landbrug, så det bliver mere grønt. Incitamenter til at vi skal køre i flere grønne biler, siger han.

- Det er nogle store løsninger, som måske er rygraden i Danmarks klimaindsats. Men hvis vi skal være foregangsland og igennem den grønne omstilling, så skal alle være med.

- Så kræver det også, at vi alle sammen som individer gør en indsats.

Derfor kommer regeringen på et tidspunkt med et såkaldt adfærdsudspil, oplyser han.

/ritzau/