Til gengæld er der gode nyheder for internetmedierne, der får flere støttekroner med mediestøtteordningen.

De store dagblade som Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken og især gratisaviserne Metroxpress og 24 Timer mister penge med den mediestøtteordning, som regeringen og Enhedslisten fredag blev enige om.

Kulturministeriet har ud fra tallene for 2011 lavet en konsekvensberegning af aftalen, og her står de to gratisaviser til at miste samlet 31,4 millioner kroner om året, mens de tre morgenaviser tilsammen vil miste godt fem millioner kroner.

- Hvis vi går ud fra, at ingen gør noget anderledes end i 2011, så vil gratisaviserne tabe på det her, nogle store dagblade vil tabe på det, og de foreningsblade, som på ingen måde er i stand til at omstille sig til internettet, vil også fremadrettet få mindre støtte, siger Per Clausen (Ø), der sammen med kulturminister Marianne Jelved (R) præsenterede aftalen.

Det skyldes en omlægning af støtteordningen, så der fremover gives færre støttekroner til distribution og flere penge til produktion. Rene netmedier som blandt andre Altinget.dk og Ugebrevet A4 står således til at hente samlet 14 millioner kroner. De har hidtil fået nul kroner i distributionsstøtte.

Den nye aftale harmonerer fint med den generelle udvikling i samfundet, mener Marianne Jelved.

- Det er rigtig godt, og jeg er glad for, at det er lykkedes, at vi har fået en omlægning af mediestøtteordningen, så vi ikke giver støtte til at distribuere medier, men til at skabe medier, altså redigere og skrive tekster, siger hun.

I Danske Dagblades Forening er man grundlæggende enig i, at man bør omlægge støtten fra distribution til produktion. Men der er sket en »vældig skævvridning til fordel for DR og TV2«, siger formand Ole Dall med henvisning til efterårets medieforlig, hvor de to kanaler fik øget støtten, samt en stigning i lønsumsafgiften for aviser i forbindelse med finansloven.

- Vi skønner, at det vil forringe dagbladenes vilkår med 100 millioner kroner for dagbladene årligt og helt klart koste job. Og mediestøtteaftalen, der nu er faldet på plads, får slet ikke kompenseret for de forringelser, siger Ole Dall til Berlingske.

Ifølge Mogens Blicher Bjerregård, der er formand for Dansk Journalistforbund, er den nye ordning dog en grundlæggende god ting for dansk presse.

- Det er en fremtidssikring af støtten, så den går til indhold uanset, om det kommer på papir, eller det kommer online. Det får forhåbentlig den betydning, at det netop handler om for medierne at producere noget godt indhold, og man skal sørge for at have nogle ordentlige bemandinger til at sikre, at det indhold bliver produceret. At der bliver fokus på indhold, tror jeg, er rigtig vigtigt, siger han.

Oppositionen står udenfor aftalen, og i Venstre mener man, at den bryder med regeringens valgløfter om en mediestøtte, der skaber et pluralistisk og mangfoldigt mediemarked.

- Det er bestemt ikke det, vi ser nu. Nu får vi i stedet en række lokale og regionale dagblade, der risikerer at skulle dreje nøglen om, siger medieordfører Ellen Trane Nørby (V) til b.dk.

Den nye ordning skal implementeres over tre år, og herefter kan man revidere ordningen, hvis den ikke fungerer.