Lyt til artiklen

Analyse af Helle Ib

Det er rituelt og forventeligt, at regeringspartierne kritiserer skatteudspillet fra Socialdemokraterne og SF for at være hjernedødt og fladpandet. Kendsgerningen er, at de to store oppositionspartier ikke ændrer voldsomt meget på indholdet af regeringens egen skattereform, der træder i kraft til nytår. Udspillet, der bliver præsenteret endeligt på fredag, er designet med to mål for øje:

Det ene er, at almindelige mennesker ikke skal skræmmes væk af udsigten til ændrede skatter og afgifter. Eksempelvis røres boligbeskatningen overhovedet ikke. Og nok så vigtigt er det, at Helle Thorning-Schmidt forsøger at garantere, at dét, de to partier lægger frem, er det, som skal skrives ind i et regeringsgrundlag – som ikke vil byde på andre ændringer af skatte- og afgiftssystemet i en valgperiode.

Reform skal tilgodese folk med lavere indkomst

Det andet er, at reformen skal tilgodese folk med lavere indkomster. Det betyder, at Socialdemokraterne og SF flytter i alt 8,3 milliarder kroner fra de skattelettelser, som landets mest vellønnede kan se frem til i VKOs skattereform, over til de lavere indkomster i form af øget beskæftigelsesfradrag og højere ydelse til pensionister. Mest mærkbart er forslaget om en millionærskat: Indkomster over en million skal pålægges en ekstra skat på seks procent, hvilket vil berøre ca. 28.000 mennesker. Meningsmålinger har allerede vist, at netop det forslag har stor folkelig opbakning.

I betragtning af, at Socialdemokraterne og SF har kritiseret VKOs skattereform for at være den 'skæveste i mands minde', er omfordelingen ikke voldsom. Reelt betyder ændringen, at landets mest vellønnede blot vil få nogenlunde samme skatteforhold som før, VKO gennemførte sin skattereform.

Men ændringerne er logiske og klare nok til i det mindste at skabe et billede af, at oppositionen ønsker lidt større lighed og ikke vil forgylde landets rigeste i samme grad som VKO. Det er det billede, som bliver omdrejningspunktet for næste valgkamp.

Tager ikke højde for mangel på arbejdskraft

Hverken VKOs skattereform eller det nye udspil fra Socialdemokraterne og SF tager for alvor højde for, at fremtidens velfærdssamfund kommer til at mangle arbejdskraft og dermed finansiering af den velfærd, oppositionen konstant efterlyser. Den problematik har tydeligvis ikke optaget S-SF i synderlig grad.

Udspillet er først og fremmest et svar på, hvordan man omfordeler lidt flere penge til fordel for folk med lavere indkomster, hvordan man skaber lidt mindre ulighed i samfundet og samtidig opretholder en vis tryghed for folk med almindelige indkomster.

Hvad trygheden angår, har S-SF et ubehageligt udestående: For De Radikale, der kommer til at skulle lægge stemmer til reformen, er udspillet 'et oplæg til forhandling', og spørgsmålet er derfor, om Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal trænger igennem til vælgerne med budskabet om, at dét, S-SF kan blive enige om, er det, man kan stole på bliver gennemført efter et valg, hvis oppositionen får magten?. Det er ikke sikkert.