Trump Jr. set i København
Donald Trumps ældste søn er i København, hvor det ligner, at han er indlogeret på D'Angleterre.
Donald Trumps ældste søn er i København, hvor det ligner, at han er indlogeret på D'Angleterre.
Hvad laver han dog der?
Omgivet af Secret Service-vagter spadserer Donald Trumps ældste søn, Donald Trump Jr., rundt i hjertet af København.
Det skriver Ekstra Bladet, som er i besiddelse af billeder fra D'Angleterre, hvor Donald Trump sniger sig ud af bagindgangen.
Mediet har forsøgt at finde ud af, hvad Donald Trump Jr. laver i København, men hverken Statsministeriet, Udenrigsministeriet eller den amerikanske ambassade i Danmark er vendt tilbage med svar.
En konto på det sociale medie X har delt en video, hvor man kan se Donald Trump Jr. foran det ikoniske hotel i København.
Donald Trump Jr. blev sendt til Grønland i starten af 2025 kort tid efter, at hans far ytrede ønske om at overtage Grønland fra Danmark.
I den forbindelse sagde han, at den frie verden mangler sikkerhed, tryghed, styrke og fred. Han sagde også, at Grønland skulle blive stort igen, med henvisning til, at det skulle på amerikanske hænder.
Konflikten angående Grønland er stadig ikke løst, og truslen fra USA stadig lurer stadig.
Donald Trump Jr. spillede en central rolle under sin fars valgkamp i 2024, hvor han ofte optrådte ved valgmøder og i medierne.
Et andet af hans fars opslag på de sociale medier indeholdt en video, hvor en unavngiven grønlandsk mand opfordrede Trump til at købe Grønland og befri landet fra at »være koloniseret« af Danmark.
Videoen af Donald Trump Jr. er ifølge Ekstra Bladet optaget torsdag eftermiddag.