Det er 65 år siden, at Folketinget fik sin første løsgænger. (og der bliver nu flere og flere af dem) Fænomenet bliver større, fordi partierne ikke længere følger os fra vugge til grav. Men hvor meget kan de herreløse strejfere egentligt udrette?

Den 6. oktober 1947 trådte John Christmas Møller ud af Det Konservative Folkeparti og blev dermed den første løsgænger, som Folketinget officielt har registreret. I løbet af de 65 år, der er gået, har mange folketingspolitikere fulgt samme vej og valgt den politiske selvstændighed.

- Det skyldes, at den faste tilknytningsfølelse til et bestemt parti spiller en mindre rolle i dag end tidligere, forklarer Flemming Christiansen, som er lektor på Roskilde Universitet og har forsket i politiske løsgængere.

Adjunkt Helene Helboe Pedersen fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet er enig med Flemming Christiansen i, at det ikke længere er en livsstil at være medlem af et parti.

- Det er blevet mindre omkostningsfuldt at forlade et parti – hele ens identitet og sociale omgangskreds er ikke forbundet med det at være eksempelvis socialdemokrat, siger hun.

Men hvad, mener løsgængerne selv, er fordelen ved ikke at være tilknyttet et bestemt parti?

Efter 30 år som konservativ valgte Pia Christmas-Møller i 2007 at følge i fodsporene på sin farfars bror, John Christmas Møller, og brød med den konservative folketingsgruppe.

- Det var et spørgsmål om at være tro mod det, jeg står for som person og politiker, siger hun.

Pia Christmas-Møller formåede at komme igennem med tre forslag i sine knap fire år som løsgænger, hvilket hun »bestemt ikke er utilfreds med«.

- Hvis du ved, hvad du vil og sætter dig realistiske mål, så er der faktisk nogle muligheder. Hvis man opererer via et parti og en folketingsgruppe, skal man først have sine gruppefæller med, og der kan være en række bureaukratiske led, der først skal forceres, forklarer hun og tilføjer, at politiske partier kan »kvæle selv små men gode idéer, blot fordi de er nye og uvante«.

Tidligere formand for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, har oplevet, at DF-medlemmer - såsom Louise Frevert, Christian H. Hansen og endda Morten Messeschmidt i en periode - har forladt partiet. Hun har i et ugebrev skrevet, at »der under normale omstændigheder ikke er nogen så ligegyldige som løsgængerne i Folketinget«.

Det, mener Flemming Christiansen, at er der noget sandhed i.

- Om de kan udrettet noget, afhænger fuldstændigt af, om der er brug for dem til at kunne danne et flertal. Ellers er det en tilværelse, hvor man ikke har særlig stor indflydelse, siger han.

Det løsgænger-valgte folketingsmedlem Jacob Haugaard leverede i 1997 den afgørende stemme ved finanslovens vedtagelse og fik 10 millioner kroner til danskernes alkoholafvænning og til eksperimenterende teater i bytte.

- Det var mit livs mesterlære, og jeg griner hver gang, jeg tænker på det. Jeg kom til at holde af det og dem, siger han om sine tre og et halvt år på Christiansborg.

Pia Christmas-Møller meldte sig senere ind i de Konservative igen, da hun efter eget udsagn »kunne genkende sit gamle parti«.