De officielle regeringsforhandlinger med Troels Lund Poulsen i spidsen begynder mandag morgen, skriver han på sine sociale medier.

Alle partier inviteres.

»Det er åbenlyst en særdeles svær opgave, vi nu er gået i gang med, men jeg glæder mig til arbejdet, og jeg tror, vi kan lave et grundlag, som mange partier vil kunne se sig selv i,« erkender han i opslaget.

»Det vil kræve, at alle er klar til at bøje sig og komme hinanden i møde,« fortsætter den nyudnævnte kongelige undersøger.

Troels Lund Poulsen nævner ikke noget om, hvilken regering, han har tænkt sig at afsøge, eller om den konstellation, han forestiller sig, skal have ham selv som statsminister.

Ifølge B.T.s politiske analytiker, Henrik Qvortrup, er der dog kun to mulige udfald for Troels Lunds svære opgave om at danne en ny regering:

»Lars Løkke kan muligvis lykkes med at den her strategi, hvor der kommer så meget postyr og kaos, at der kan komme noget interessant ud af det,« vurdere han og påpeger, at det kræver at Morten Messerschmidt (DF) og Lars Løkke vil nærme sig.

De to partibosser har nemlig stået fast på, at de ikke vil have noget med hinanden at gøre i et potentiel regeringssamarbejde.

Men skulle det ikke lykkes, er der tale om det andet mulige udfald.

»Løkke vil jo stå stærkere nu, hvis han senere skal acceptere en centrum-venstre-regering, fordi han så kan sige, at han har forsøgt at gå i en anden retning.«

Læs, hvilken af de to muligheder, Qvortrup finder mest realistisk i artiklen HER.

Du kan finde hele Troels Lund Poulsens udmelding her: