Kun 6,4 procent af danskerne ville stemme på Venstre, hvis der var valg i morgen.

Det viser en ny Megafon-måling foretaget for TV 2 – og det er det dårligste resultat, Venstre nogensinde har fået i de 28 år, Megafon har lavet politisk indeks for mediet.

Nu reagerer Venstres formand, Troels Lund Poulsen, over for B.T.

»Jamen, det er en måling, jeg er ked af. Det skyldes jo også den store offentlige diskussion, som vi har haft med hinanden,« siger han.

Den historisk dårlige måling kommer efter flere ugers intern uro i Venstre – senest om den omdiskuterede gødskningslov.

Og resultatet har igen sat gang i diskussionen om Troels Lund Poulsens position som formand.

Der bliver snakket om, hvorvidt du er den rigtige til at stå i spidsen for partiet?

»Det tænker jeg, at jeg er,« svarer han, inden han hurtigt går videre.

Tidligere på ugen foretog også Voxmeter en måling – denne gang for Ritzau.

Og her var der ligeledes tale om det dårligste resultat nogensinde med 7,1 procent.

Den historiske nedtur i vælgertilslutningen til Venstre kommer i kølvandet på en tumultarisk tid for partiet.

Først var det Søren Gade og sidenhen fire andre partifæller, der valgte at gå imod partiets linje om at stemme for den omdiskuterede gødskningslov, der vil give danske landmænd kvoter for deres udledninger af kvælstof til fjorde og kyster.

Dermed gik næsten en tredjedel – 5 ud af 18 – imod formand Troels Lund Poulsens linje.

Du kan lytte til B.T. ValgkampB.T.dk, Spotify , Apple Podcast, Youtube eller ved at trykke 'lyt' herunder:

B.T. Valgkamp

Folkeskolen sejler, Venstre er i frit fald, og AfD stormer frem i Tyskland. Kan Mette Frederiksen vende de historisk dårlige PISA-resultater til en vindersag? Er der en vej tilbage for Venstre? Og kan AfD's succes også blive til virkelighed i Danmark? B.T.s politiske eksperter fører dig sikkert igennem det hele. Vært: Simon Richard Nielsen, chefredaktør på B.T. Gæster: Henrik Qvortrup, politisk analytiker på B.T. Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T. Emilie Jäger, politisk redaktør på B.T. Journalister: Maria Asmine Dam og Emilie Maja Jeppesen Redaktør: Maria Asmine Dam Producer: Frederik Riis-Jakobsen Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten.