Når man tirsdag står i stemmeboksen, skal man sætte et kryds på stemmesedlen, hvis man vil sikre sig, at ens stemme ikke bliver erklæret ugyldig.
Det skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse dagen før folketingsvalget.
I januar 2024 blev reglerne for, hvordan stemmesedler bedømmes, ændret, så det ikke kun længere er bogstavet X - altså et kryds - der godtages på en stemmeseddel.
Det betyder, at et kryds på en stemmeseddel også kan være en helt udfyldt eller skraveret afkrydsningsrubrik, en cirkel om afkrydsningsrubrikken eller et flueben.
Alligevel opfordres vælgerne til at sætte et kryds på stemmesedlen.
- Hvis man vil være helt sikker på, at ens stemme tæller med, skal man sætte ét - og kun ét - kryds på sin stemmeseddel, siger Christine Boeskov, der er valgkonsulent i Indenrigs- og Sundhedsministeriet i pressemeddelelsen.
- Men vi vil selvfølgelig gerne sikre os, at så mange stemmer som muligt tæller med, når der ikke er tvivl om, hvilket parti eller hvilken kandidat stemmen er givet til. Derfor kan andre afmærkninger end et kryds også blive bedømt som gyldige ved stemmeoptællingen.
Når man står med stemmesedlen i hånden, vil det fremgå, at man kun må sætte et kryds. Det er ifølge ministeriet bevidst, at der ikke vejledes om andre anmærkninger, selv om de i nogle tilfælde kan blive bedømt som gyldige.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har vurderet, at det ville øge risikoen for, at stemmer bliver erklæret ugyldige, hvis de andre muligheder fremgik på stemmesedlen.
Der er dog ikke frit valg i forhold til markeringer på stemmesedlen. Hvis man eksempelvis sætter et bogstav, et hjerte eller en smiley på stemmesedlen, vil ens stemme ikke være gyldig.
/ritzau/