Danskerne har afgivet deres stemme ved kommunalvalget 2021.

19 ud af 96 borgmesterposter er gået til kvindelige politikere. De resterende to poster er i skrivende stund endnu ikke afsat.

Og selv om det umiddelbart kan lyde som få, er det faktisk fem borgmesterposter mere end ved forrige kommunalvalg i 2017.

De 19 kvindelige borgmesterposter er tre mere, end Institut for Menneskerettigheder i juni forudså.

»Det er et større skridt, end vores prognose forudsagde, men vi er stadig ikke i mål«, siger Morten Emmerik Wøldike, leder af Institut for Menneskerettigheders arbejde for kønsligestilling, til B.T.

Selvom det er et skub i den rigtige retning, mener han ikke, vi bør være tilfredse med resultatet.

»Mænd sidder fortsat på cirka 80 procent af posterne, så vi har stadig en meget skæv kønsfordeling,« siger han:

»Grundlæggende er det et demokratisk problem, at kvinder er så underrepræsenteret de steder, hvor der træffes vigtige beslutninger. Vores anbefaling er, at partierne skal arbejde aktivt for at rekruttere flere kvinder og få flere kvinder til at stille op. Og det er ikke et arbejde, der skal starte om tre år – det bør starte nu.«

Ifølge ham er udviklingen et symbol på, at det øgede fokus på ligestilling og Me Too hjælper.

»Jeg tror, det kan have haft en betydning for flere borgeres beslutning om, hvem de stemte på. Man tænker, at flere kvinder skal deltage og have indflydelse i vores lokaldemokrati.«

Han køber ikke argumentet om, at 'kvinder måske bare ikke har lyst til at stille op i politik':

»Kvinder har en højere stemmeprocent end mænd ved kommunalvalg, så det er ikke, fordi kvinder ikke har en lige så stor interesse i politik. Når kvinder ikke stiller op til for eksempel kommunalvalg, så tror jeg, det handler om kulturen, arbejdsmiljøet og vilkårene for lokalpolitikere,« siger han.

»Vi ser også, at kvindelige politikere i højere grad end mænd rammes af chikane og trusler online, som går på deres køn, når de står frem offentligt som kandidater og politikere. Det gør det mindre attraktivt at gå efter en kommunalpolitisk karriere.«

Forud for kommunalvalget var overvægten af mandlige borgmestre og spidskandidater også noget, der fyldte i debatten.

Blandt andre rådmand for Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune Susanne Crawley (R) opfordrede kvinder til at stemme på kvinder.

Også direktør, debattør og foredragsholder Yael Bassan satte fokus på uligevægten på Twitter.

»Vi lever i et samfund, hvor udgangspunktet i vores sprog er, at man taler om en mand, medmindre man direkte siger andet,« siger Yael Bassan til B.T.:

»For eksempel: man har en læge eller en kvindelig læge, en borgmester eller en kvindelig borgmester.«

I et opslag problematiserede hun ordlyden hos mænd, der 'stemmer ud fra kvalifikationer og ikke køn'.

»Der er en tendens til, at 'stemmer man ud fra kvalifikationer', stemmer man på en mand. Men jeg er af den overbevisning, at det at være kvinde faktisk er en kvalifikation. Simpelthen fordi man som kvinde adskiller sig fra flertallet i politik, der jo består af mænd.«

Hun er træt af, at det er 'revolutionerende' at sætte sit kryds ved en kvinde. Og personligt valgte hun et parti fra, fordi de ikke havde én eneste kvinde på listen.

»Der var en mand, der blev sur over den udmelding, fordi jeg så 'stemte ud fra køn og ikke kvalifikationer'. Men hvis et parti beslutter ikke at opstille med én eneste kvinde, så står de jo netop ikke for det, jeg står for,« siger hun:

»Det lyder måske hårdt, men hvis ikke vi tænker over det her, så kommer vi ingen vegne. Et demokrati skal være repræsentativ for befolkningen,« siger hun.

Hun mener, at mænd kan repræsentere både mænd og kvinder. Og det samme burde gælde for kvinder.

»Problemet er, at mænd sjældent føler sig repræsenteret af kvinder. Det er på samme måde med litteraturen: hvis en mand er hovedperson, kan alle læse bogen og føle sig set. Hvis en kvinde er hovedperson, er det 'kvindelitteratur'.«

Men nu er der jo en fremgang i antallet af kvindelige borgmestre. Er det ikke positivt?

»Jo, det er det da, men det går bare for langsomt. Og nej, man kan ikke ramme 100 procent diversitet, men man kan i det mindste gøre sig umage og forsøge.«