Aftalt sundhedsreform finansieres af allerede afsatte midler og besparelser på administration og jobcentre.

Med blot en moderat stigning i afgifterne på cigaretter ville man kunne hente mellem en og halvanden milliard til sundhedsvæsnet frem mod 2025.

Sådan lød det fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, under de forhandlinger om fremtidens sundhedsvæsen, der tirsdag er mundet ud i en aftale mellem DF og regeringen.

Men i aftalen står der ikke noget om øgede afgifter på cigaretter. Og det skyldes først og fremmest modstand fra regeringspartiet Liberal Alliance.

- Vi ønsker ikke at hæve skatter og afgifter for at bruge pengene i den offentlige sektor, fastslår økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).

- Jeg synes faktisk, at det er ret flot, at man kan lave en reform på 8,5 milliarder kroner uden at hæve skatter og afgifter og uden at benytte sig af råderummet.

- Vi synes, at folk skal betale mindre i skat, ikke mere. Derfor er vi skeptiske, hver gang nogen foreslår at hæve en skat eller en afgift.

Spørgsmål: Men de fleste eksperter siger, at det, der skal til for at få folk til at lade være med at ryge, især de unge, er højere priser. Burde I så ikke gøre en undtagelse fra jeres principielle synspunkt i denne sag?

- Der er to diskussioner i det: For det første om vi ville gøre det for at finansiere offentlige udgifter. Det ville vi aldrig nogensinde gøre.

- Så spørger du til det principielle, og der synes jeg, at der er brug for en nuancering. I den offentlige debat er der et meget ensidigt fokus på den sundhedsmæssige direkte konsekvens.

- Men der er også andre ting, man skal tage med: Tror man, at socialt svage grupper vil holde op med at ryge og bruge pengene på grøntsager i stedet? Det er jeg ikke sikker på. Og vi er også stærkt bekymrede for, hvad det vil betyde for organiseret kriminalitet.

De Konservative går modsat LA ind for højere afgifter, så prisen på en pakke cigaretter lander på 60 kroner. Venstre er åbne for at hæve afgifterne, men først efter et valg.

De 8,5 milliarder kroner til sundhedsvæsnet kommer fra allerede afsatte midler, fra besparelser ved at nedlægge de folkevalgte regioner og fra besparelser på jobcentre og integrationsarbejde.

/ritzau/