Socialdemokratiets formand fylder 40 år i dag, og har med egne ord aldrig være 'mildere og mere rummelig'. Hun tror på kærligheden, på at tilliden til vælgerne kan genopbygges og på, at udlændingepolitikken ligger fast - også efter næste valg
Der sidder en ring på Mette Frederiksens på venstrehånd, og den har stor betydning. For den handler om kærlighed, og om at skulle bygge noget stort og dejligt op med et andet menneske.
Ringen har Socialdemokratiets formand fået af sin kæreste 52-årige Bo Tengberg. Efter skilsmissen fra sine børns far i 2014, kom den 52-årige filmfotograf ind i hendes liv. Et ’livsglad’, ’nysgerrigt’ og ’optimistisk’ menneske, som hun gerne vil dele resten af sit liv med.
»Der er jo en forlovelsesring på hånden, ik’? Så må vi jo se. Men jeg er så gammeldags på det område, at det må være manden, der spørger på et tidspunkt,« siger Mette Frederiksen.
Det er tre et halv år siden, hun blev skilt fra Erik Harr. Tre år siden hun mødte filmfotografen Bo Tengberg. To et halvt år siden hun overtog formandsposten i Socialdemokratiet - og om halvandet år kan hun være Danmarks næste statsminister.
I dag søndag fylder hun 40 år. En mærkedag i livet, hvor kvinder bliver beskrevet som ’fyrre og fucking fantastic’. Hun nøjes med ’lidt fødselsdagsfejring derhjemme og valgkamp for resten. Festen må vente til efter valget’.
’Derhjemme’ er stadig i Ballerup, hvor Mette Frederiksen bor sammen med sine børn 11-årige Magne og storesøster Ida Feline på 14, som vil på efterskole efter sommerferien næste år. Kæresten Bo Tengberg bor i København sammen med sine børn Malou, 11, Matilde, 13, og 15-årige Sylvester. De to ældste har han med skuespilleren Trine Pallesen. Den yngste Malou har en tysk mor.
At bygge en familie op anden gang, er selvsagt ikke som første gang. I stedet for to er der i det her tilfælde fem forældre, der har naturlige roller at spille, og skilsmisse er jo aldrig børnenes ønske, som Mette Frederiksen formulerer det. Det kan være en svær proces eller i hvert fald anderledes.
»Vi har så meget tid sammen, vi kan. Vi oplever begge, at vores børn har behov for at være den rigtige lille familie. For der er forskel på ens rigtige mor og far, og så bonus eller hvad man skal kalde dem, der kommer til. Det behov skal man respektere. Vi har købt et sommerhus sammen på Møn, og der kan vi være sammen, uden at der er nogen, der har et forspring. Det er rigtig dejligt.«
Du har fremhævet den særlige og ubetingede kærlighed mellem børn og forældre. Tror du også på den ubetingede kærlighed til en mand igen?
»Ja. Og det oplever jeg også. Vi lever i en tid, hvor vi er hårdt ramt på kærlighedskontoen. Vi skal passe på, at vi ikke opgiver troen på, at kærligheden kan vare ved. Men vi behøver ikke bo sammen. Der handler det om at mærke efter, hvad der er det rigtige for os alle sammen i familien på et givent tidspunkt. Jeg har aldrig hørt om tilfælde, hvor det er børnene, der har ønsket skilsmissen i familien. Der kan være meget i klemme, og det skal man give plads og tid til.«
Under Helle Thorning-Schmidt vænnede danskerne sig efterhånden til, at Stephen Kinnock ikke altid stod som førstemand ved hendes side. De gjorde det fra starten klart, at de havde hver deres karriere at håndtere. Men den situation skal vil ikke regne med bliver gentaget, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister.
»Bo er parat til det, og jeg tror, at det er en fordel at have et stærkt menneske ved siden af sig selv og et godt netværk. Ingen kan klare det hele selv. Bo betyder utrolig meget for mig. Han er meget livsglad, nysgerrig og optimistisk af natur, og tager tingene som de kommer. Han er meget rolig og ikke sådan at slå ud af kurs. Det er måske også i takt med, at jeg selv er blevet ældre, at 'ro' er blevet tiltrækkende for mig. Jeg har altid haft det sådan, at jo højere musik, jo flere mennesker og jo mere gang i gaden, jo bedre. Men roen er blevet vigtigere, og især roen sammen med ham.«
Mette Frederiksen har også gennemgået en forvandling som politiker. Som ung politiker husker vi hende med tårene løbende ned ad kinderne på valgaftenen i 2005, hvor Lykketoft trådte tilbage. Hun blev hånligt kaldt 'skrigeskinken' og beskyldt for at være i sine følelsers vold. Senere gav hun ressourcestærke forældre en røffel for at vælge privatskoler til deres børn, men traf selv samme valg i 2010, hvilket sendte hende ud i en mediestorm.
Derefter fulgte hårde udfordringer først som beskæftigelsesminister, hvor hun blev tvunget til at gennemføre en dagpengereform, som hun personligt var inderligt imod. Senere som justitsminister, hvor hun måtte revidere sin holdning til udlændingepolitik og integration, da hun fik indblik i, hvor hensynsløs og afstumpet kriminaliteten og modstanden mod det danske samfund er i ekstreme miljøer. Hun har rykket partiets udlændingepolitik til højre, og sendt både vælgerne og støttepartierne et klart signal om, at der ikke er tale om taktik, men om en holdningsændring. Mette Frederiksen erkender, at hun er politiker på en anden måde i dag.
»Jeg er en mildere og mere rummelig Mette end tidligere. I dag er jeg meget mere nysgerrig på andre menneskers holdninger og tilgang til tingene. Jeg er mindre skråsikker og lytter mere. Når man bliver ældre, finder man også ud af, at livet kan slå alle mulige skæverter, som man ikke kan forudse. Jeg har det fint med kompromisser og pragmatisme, for det er demokratiets lod. Men de helt grundlæggende værdier om samfundet og bekæmpelsen af ulighed er de samme, som da jeg var tyve år.«
Mette Frederiksen mener, at socialdemokraternes mission her i 2017 er at 'sikre tryghed i menneskers liv og et velfærdssamfund. der fungerer'. Det handler om 'at forene Vesterbro og Vesthimmerland med alle de forskelligheder og udfordringer der er'. Og så skal tilliden genopbygges til danskerne efter perioden med løftebrud.
Hvordan vil du måle, om det lykkes?
»Det kan man mærke, det kan jeg love dig. Der er rigtig mange, der kommer hen og fortæller mig råt for usødet, hvordan de har det med mig og med Socialdemokratiet. Og du kan dælme tro, at jeg kan mærke om de har tillid til mig eller ej. Meget handler meget om udlændingepolitikken. De fleste mener, vi har foretaget et rigtigt ryk, men nogen synes, det er blevet for stramt. Og i lørdags var der to forskellige personer, der fortalte mig, at de ikke kunne lide mig, da jeg var helt ung. De synes, jeg var en rappenskralde og for påståelig. Det er også godt at få at vide. Men tillid kan man mærke med det samme.«
Men meningsmålingerne har nærmest stået stille, siden du overtog?
»Ja, men tillid tager lang tid at bygge op igen. Men det får lov at tage den tid, det tager.«
Du er blevet kritiseret for ikke selv at komme med konkrete politiske udspil?
»Ja, det er godt, at der er efterspørgsel på mere socialdemokratisk politik. Men genopbygningen af tilliden har været første prioritet for mig, og dernæst en klokkeklar udlændingepolitik og en skarpere social profil. Resten skal nok komme.«
I sagde nej til at forhandle den erhvervspakke, som regeringen lige har indgået forlig med DF og De Radikale om. Hvad tænker du om det?
»Ja, det var lige muntert nok, at der skulle spares yderligere på dagpengene. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så ser jeg det som et udtryk for, at valgkampen er gået igang frem til folketingsvalget. Jeg tager det mest som udtryk for, at Socialdemokratiet står for stærkt for dem, og at de nu vil forsøge med alle mulige krummelurer. Men 'bring it on' - det der kan danskerne godt gennemskue.«
Skræmmer sporene fra dagpengereformen ikke? Den gik De Radikale jo også sammen med den borgerlige regering om, og det havde I jeres hyr med at afbøde i hele jeres regeringsperiode?
»Jo. Men der er initiativer i erhvervspakken, som er fornuftige nok. Det undrer mig, at de skærer på uddannelsen til de arbejdsløse. Men det må vi jo så se, om vi ikke kan få rettet op på en eller anden måde senere.«
