Hvis den nuværende flygtningestrøm fortsætter, kan det på afgørende stræk forandre det danske samfund og de værdier, der præger dette. Sådan må det ikke ende, og derfor er der brug for at tage drastiske skridt omgående.
Det er på ryggen af den grundanalyse, at Liberal Alliance nu foreslår, at Danmark i to år suspenderer vores deltagelse i den flygtningekonvention, der siden efterkrigstiden har været rygraden i vores håndtering af mennesker på flugt, og som Danmark var det første land i verden til at underskrive.
Partiet vil også suspendere den danske deltagelse i de europæiske regler, der knytter sig til konventionen, og dermed vil det ifølge partiet »ikke længere være muligt at søge asyl i Danmark« – i stedet skal asylansøgere afvises ved grænsen.
I løbet af de to år, hvor Danmark ignorerer reglerne i flygtningekonventionen, kræver LA, at regeringen sætter sig i spidsen for en koalition af lande, der vil ændre konventionen. I mellemtiden skal Danmark frivilligt tage imod 4.000 FN-kvoteflygtninge om året, hvilket er 3.500 flere, end Danmark tager i dag – men langt færre end det antal flygtninge, Danmark ventes at modtage i de kommende år.
De penge, der spares på asylstoppet – ifølge partiet mindst seks milliarder kroner – skal gå ubeskåret til humanitær bistand i Syrien og nærområderne.
Liberal Alliances gruppeformand, Simon Emil Ammitzbøll, anerkender, at forslaget repræsenterer et markant, politisk ryk.
»Vi er nødt til at indstille os på, at vi befinder os i en ny virkelighed. Vi har både en forpligtelse til at hjælpe ofrene for krigen i Syrien, men vi har også en forpligtelse til at passe på vores eget samfund,« siger han.
Sporene fra verdenskrigen skræmmer
Flygtningekonventionen blev til i 1951 under stærke indtryk af den mangel på verdensorden i håndteringen af flygtninge, der prægede det globale samfund under og efter Anden Verdenskrig.
Et kendt eksempel er det tyske skib, MS Saint Louis, som i 1939 sejlede over Atlanterhavet for at søge beskyttelse til flere end 900 jødiske flygtninge. Både Cuba og USA afviste skibet, og derfor endte mange af de jødiske flygtninge i europæiske lande, hvor det af historikere er anslået, at omkring en fjerdedel af dem senere omkom under Holocaust.
Adspurgt, om det ikke ville destabilisere den internationale orden, hvis alle lande gjorde, som Liberal Alliance foreslår, svarer Ammitzbøll:
»Jeg forstår godt spørgsmålet, men vi frygter, at det internationale system med konventioner bryder sammen, hvis ikke vi gør noget drastisk nu. Vi må erkende, at der er et aktuelt problem i forhold til, om de europæiske samfund kan beskytte sig selv og overleve som liberale, humanistiske demokratier.«
Er de internationale konventioner ikke først noget værd, hvis man står bag dem i tider, hvor de er under pres?
»Vi står bag intentionerne om at yde beskyttelse til de mennesker, der har behov for beskyttelse. Men hvis man anerkender den frygt, vi har for, at det bryder sammen om fem eller ti år, hvis ikke man tager det her problem alvorligt, så er man også nødt til at handle. Vi har brug for en timeout.«
Dansk Folkeparti: Det er i rigtig retning
Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, hilser udspillet velkomment: »Det trækker klart i den rigtige retning,« siger Martin Henriksen, hvis eneste indvending er, at antallet af kvoteflygtninge i LA-forslaget ligger »i den høje ende«.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udlændingeminister Inger Støjberg (V). Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, afviser dog ideen:
»Vi har sagt meget klart, at vi er villige til at kigge på konventionerne – både i forhold til, hvordan de er indrettet, og hvordan de er implementeret. Men det er jo ikke noget, man gør fra den ene dag til den anden. Det tror jeg heller ikke, at Liberal Alliance ville foreslå, hvis de havde et regeringsansvar,« siger han og peger på, at Venstre-regeringen har fremlagt en række stramninger af asylpolitikken.
Direktør i Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, vurderer, at det i udgangspunktet ikke er muligt at suspendere Danmarks forpligtelser i forhold til FNs Flygtningekonvention. I givet fald skal man rent juridisk ifølge Jonas Christoffersen træde ud af konventionen med et års varsel for så senere eventuelt at genindtræde.
Han kalder den politiske diskussion »beskæmmende«, selv om han »godt forstår, at man er bekymret for problemet og dets omfang«:
»Jeg er dybt bekymret over, at centrale politiske aktører forsøger at løse problemerne ved at vikle sig ud af juridiske regler,« siger han og fortsætter: »Det er beskæmmende, at man ikke prøver at opretholde en juridisk beskyttelse af folk, der helt åbenlyst har et behov for beskyttelse.«
Også den radikale udenrigsordfører, Martin Lidegaard, giver forslaget en hård medfart: »Hvis alle lande gjorde, som det her foreslås, ville der slet ikke være noget internationalt samfund tilbage til at løse problemer, og hvis Danmark gjorde det, ville vi blive fuldstændig til grin i resten af verden.«
Socialdemokraterne afviser også Liberal Alliances forslag.
Berlingske har uden held forsøgt at få en kommentar til udspillet fra FN.
