Når danskerne mister en helligdag i kalenderen, vil de få mere i løn, lyder regeringens garanti.

Men det får nu en række topøkonomer til at råbe vagt i gevær og advare om, at der ikke er hold i regeringens garantier. Det skriver Berlingske.

Regeringen har flere gange forsvaret sit omdiskuterede lovforslag med løftet om, at »de lønmodtagere, der skal arbejde mere, får løn for det ekstra arbejde.«

Det er dog ikke realistisk, lyder krikken fra en stribe fremtrædende økonomer. Tværtimod.

Ulrik Beck, der er cheføkonom fra tænketanken Kraka, kritiserer nemlig regeringens forslag for »ikke at have nogen effekt«.

Kort fortalt skyldes det, at lønudvikling for enhver arbejdstager er et anliggende mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Det vil sige, at regeringen ikke kan udstede en garanti om højere løn ved at opfinde et særligt arbejdsgiverbetalt tillæg.

Et tillæg, som arbejdsgiverne forventes at modvirke over tid gennem den øvrige lønudvikling, som parterne aftaler.

Cheføkonom i den borgerlige-liberale tænketank CEPOS, Mads Lundby Hansen, bakker op om kritikken. Han sår også tvivl om den varige effekt ved en fjernet helligdag til de udstedte garantier om lønkompensation.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) klapper i, mens regeringens 'store bededag'-hovedpine fortsætter.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) klapper i, mens regeringens 'store bededag'-hovedpine fortsætter. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Dét, regeringen skriver, er ingenting værd,« siger Mads Lundby Hansen til Berlingske.

Regeringen vil afskaffe store bededag for at finansiere de øgede udgifter til det danske forsvar. Et forslag, der er blevet mødt med voldsom kritik fra flere fronter – herunder biskopper, fagbevægelser og politikere.

Det får dog ikke regeringen til at ryste på hånden, og tirsdag fremsatte den lovforslaget. Her lægger regeringen op til, at månedslønnede får et løntillæg på 0,45 procent af årslønnen – svarende til en arbejdsdag. De timelønnede vil få almindelig timeløn, men helligdagstillægget forsvinder.

Men det er ikke godt nok, lyder det fra de ni partier uden om regeringen. De har i stedet fremlagt en alternativ finansieringsplan, hvori de foreslår blandt andet at skære på offentlige udgifter.

En plan, der bliver kaldt »et fuldgodt alternativ« af tre topøkonomer i et indlæg i Altinget.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har ikke ønsket at stille op til interview.

Førstebehandlingen af regeringens lovforslag vil finde sted 2. februar.