Er man et dårligere menneske, der ikke bidrager til velfærdssamfundet, hvis man vælger at arbejde mindre? 

Det synspunkt vil Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, ikke tages til indtægt for. Han vil bestemt heller ikke »udskamme« nogen danskere for at arbejde for lidt. 

Alligevel er han ikke bleg for at stemple hårdt ind i debatten om danskernes arbejdstid med et budskab om, at det er »et kæmpe problem«, at stadig flere danskere vælger at arbejde mindre – også selvom de gør det for egen regning. 

Og at det er bedst, hvis hver enkelt dansker arbejder så meget, som man kan, i stedet for at gå på deltid. 

»Jeg vil ikke deltage i nogen form for udskamning af nogen. Jeg siger bare, at det er et problem for vores velfærdssamfund, hvis alt for mange vælger at arbejde meget mindre, for så hænger det ikke sammen,« siger Christian Rabjeg Madsen. 

Også Christian Rabjerg Madsens øverste chef, Mette Frederiksen, har tidligere meldt klart ud i debatten om danskernes arbejdstid.

»Der er alle mulige mennesker, der mener, vi kan arbejde mindre. Glem det, venner. Glem det,« sagde statsministeren ifølge Børsen tilbage i marts. 

Christian Rabjeg Madsen, hvorfor er det overhovedet et problem, at flere danskere gerne vil arbejde mindre?

»Der kan være mange gode grunde til, at man gerne vil arbejde mindre. Det har jeg fuld forståelse for. Men hvis vi kollektivt vælger at arbejde væsentligt mindre, betaler vi også mindre i skat. Så får vi problemer med at finansiere vores gode velfærdssamfund. Man kan også sige, at hvis vi alle tillader os at arbejde mindre,  kommer sygeplejersken til at mangle på operationsstuen.«

Men igen – med dit eget udtryk, hvor stor en del af befolkningen kan så tillade sig at gå på deltid?

»Det er der i virkeligheden ikke ret store dele af befolkningen, der kan tillade sig. Vi kan se, at arbejdstiden er faldet med halvanden time på tyve år. Hvis det fortsætter, får det betydning for kvaliteten af vores velfærdssamfund.«

Men her forudsætter du vel så, at den offentlige sektor ikke forbedres eller udvikles, men at det er nødvendigt at bruge lige så mange penge som i dag? 

»Det er naivt at forestille sig, at man kan have et velfungerende velfærdssamfund, uden at man også samtidig har en høj beskæftigelse.«

Men den her debat handler om mennesker, der vælger at arbejde mindre, end de egentlig kan – for egen regning. Hvorfor er det et problem, at folk vælger at bruge deres egne penge på at holde fri?

»Hvis det bliver en meget udbredt tendens, at man går på pension tidligere, har man måske valgt at leve for lidt færre penge i en periode af sit liv, og det kan man så godt håndtere i sin egen økonomi. Men hvis man får behov for velfærdesservice, har man muligvis betalt for sig selv, men man har ikke bidraget til at finansiere velfærdssamfundet.« 

Er det dermed usolidarisk, hvis man vælger at arbejde mindre, end man kan? 

»Jeg synes, man skal passe på med at udskamme folk. Der kan være forskellige grunde, men hvis det generelt bliver en trend at arbejde mindre, så får vi problemer med at betale for velfærden.« 

Er der så ifølge dig en form for grænse for, hvornår man har bidraget nok – hvis man for eksempel har haft en meget høj indkomst i mange år og betalt rigtig meget skat?

»Det skaber jo en betydelig ulighed mellem dem, der har råd til at trække sig tilbage tidligt, og dem, der ikke har. Slagteriarbejderen har jo ikke den mulighed. Jeg tror, man må sige, at vores velfærdssamfund baserer sig på, at alle – også dem, der har mange penge - har en høj beskæftigelse igennem livet.« 

Men de højtlønnede danskere betaler vel langt mere ind end de lavere lønnede? 

»Hvis rige mennesker i betydeligt omfang begynder at selvpensionere meget tidligere, så kommer regningen til at hænge på den ufaglærte slagterimedarbejder.« 

Men hvor ved du fra, at den gør det? Vi taler her om de rigeste mennesker i dag. De har jo alt andet lige betalt langt mere ind i skat end slagteriarbejderen. Hvordan er det, de efterlader en regning? 

»Men for at kunne betale for velfærdssamfundet, er det nødvendigt, at mange mennesker lader være med at gå pension meget tidligere end ellers og bliver ved med at bidrage.« 

Så hvis man går ned i tid eller arbejder mindre, er det mindre solidarisk?

»Jeg siger bare, at velfærdssamfundets økonomi afhænger af, at arbejdstiden ikke falder.« 

Så man går ikke ind for et velfærdssamfund, hvis man arbejder mindre, end man kan?

»Jamen, jeg vil slet ikke gå ind i nogen form for udskamning eller kalde nogen dårlige mennesker. Jeg siger bare, at det er nødvendigt, at tendensen til at danskerne arbejder mindre ikke fortsætter.«

Lyt til B.T.s politiske podcast Slottet & Sumpen med Anne Kirstine Cramon og Joachim B. Olsen.