- Det vil jeg meget gerne, lød det straks fra Enhedslistens ellers travle retsordfører Pernille Skipper, 30, da BT spurgte, om hun havde lyst til et dobbeltinterview med Preben Wilhjelm, 79, der i 1967 var med til at sprænge SF og danne partiet Venstresocialisterne.

De syntes begge, det kunne være interessant at tale om venstrefløjens visioner dengang i 1960erne og 1970erne og nu i forlængelse af Preben Wilhjelms selvbiografi ’Man kan sagtens være bagklog’.

Pernille Skipper indrømmer gerne, at hun er lidt fan af Preben Wilhjelm, der kunne være hendes bedstefar aldersmæssigt, men som i øvrigt virker lige så skarp som altid.

Preben Wilhjelm måtte forlade Folketinget i 1984 - samme år som Pernille Skipper blev født - fordi VS havde et rotationsprincip ligesom Enhedslisten. Siden har han bl.a. været chef for dokumentargruppen i DR og undervist på Roskilde Universitetscenter.

EL har klaret det godt

Men han er ikke medlem af Enhedslisten, selv om resterne af VS også indgik i opbygningen af den fælles venstrefløjsliste, der blev dannet i 1989 lige efter murens fald.

Wilhjelm: - Det var et sammenrend af DKP, Socialistisk Arbejderparti og maoister, som jeg havde kæmpet mod i årevis. Søren Søndergaard kunne jeg godt finde ud af det med, men jeg frygtede, at Enhedslisten ville blive lidt som DKP eller Preben Sømand (Preben Møller Hansen, der stiftede partiet Fælles Kurs,red.). Men Enhedslisten har overgået mine forventninger og klaret det rigtig godt.

Skipper: - Jeg er ikke så interesseret i de gamle forkortelser. Jeg betragter Enhedslisten som et parti. Men jeg beundrer Preben for hans standhaftige forsvar for retssikkerheden, der skal gælde for alle. Det er en personlig værdi, jeg prøver at arbejde efter.

Magt og indflydelse

Preben Wilhjelm, du skriver i din bog, at problemerne med det røde kabinet i 1966, hvor Socialdemokraterne havde flertal sammen med SF, minder om SFs problemer med at være i regering med S i 2014. Begge gange gik det galt, når Socialdemokraterne og venstrefløjen skulle arbejde tæt sammen?

Wilhjelm: - Det var to store politiske dramaer, og SF var hovedaktør begge gange. I begge tilfælde skelnede SF ikke mellem formel magt og reel indflydelse. De har været meget forhippede på at blive accepteret og komme ind i varmen. Og begge gange havde SF slet ikke forberedt sit bagland eller taget det i ed.

Men hvis venstrefløjen skal til magten, skal den åbenbart gå på voldsomme kompromiser?

Wilhjelm: - Man kan godt gå på kompromis, men man skal ikke lade sig kompromittere.

Skipper: - Jeg tror ikke, det er lig med indflydelse og ansvar at sidde med ved bordet og finde sig i hvad som helst.

Fredelig revolution

Hvad med snakken om revolution - det var et varmt emne både i 1960erne og nu?

Wilhjelm: - Vi blokerer os selv ved at anvende en gammel sprogbrug. Revolution betyder bare en grundlæggende systemændring. Folk tænker f.eks. på den russiske revolution, men der var også fløjlsrevolutionen i Tjekkoslovakiet. Den var helt fredelig.

Skipper: - Der var en overskrift her til morgen: Danmark vil revolutionere den ukrainske energisektor. Det betyder jo ikke, at man gør det med våben og magt. Revolution handler om en grundlæggende omvæltning af samfundet. Man skal ikke romantisere vold, det er forkert og skadeligt. Vores politiske projekt er anti-voldeligt og demokratisk.

Mener I begge, at kapitalismen har udspillet sin rolle?

Wilhjelm: - Ja, nogle grundlæggende ulemper i kapitalismen er blevet voldsomt forstærket af den teknologiske udvikling. Fiktive penge, der overstiger mange landes bruttonationalprodukter, fiser rundt i cyberspace. Det er meget farligt. En lille boligboble blev til en global krise. I alle andre sammenhænge ville vi ikke finde os i, at dårlige ting fik lov at være selvforstærkende.

Skipper: - Ja, kapitalismen har udspillet sin rolle. Finanskrisen er et eksempel. Systemet er, at mere skal have mere, men jordkloden kan ikke holde til det. Jeg synes slet ikke, vi har prøvet socialisme noget sted. Der er nogle totalitære samfund, der har spillet fallit, men socialisme skal vælges ved frie valg.

Grus i maskineriet

For nylig var der nogle, der klagede over, at revolutionen er erstattet af to bade om ugen (Enhedslistens hovedkrav ved finanslovsforhandlingerne sidste år, red.)?

Wilhjelm: - Der sidder altid nogle i baglandet og er mistroiske over for deres repræsentanter og er klar til at lægge grus i maskineriet, hvis de bliver ringet op af en borgerlig avis.

Skipper: - Revolutionen er ikke erstattet af to bade om ugen, men det er en del af revolutionen. Vi vil et markant anderledes samfund, hvor vi prioriterer miljø og mennesker over hensynet til profitjagt. Og i den proces er det også vigtigt, at ældre mennesker, der har knoklet hele deres liv, kan få to bade om ugen.

Rotationsprincippet

Både VS og Enhedslisten har dette rotationsprincip, hvor MFere ikke kan blive genvalgt som kandidat, når vedkommende har siddet i Folketinget i syv år, men er det ikke et problem at miste de navne, som folk kender?

Wilhjelm: - Man kunne godt have Aksel Larsen mistænkt for at synes, det var i orden, hvis SF gik ned sammen med ham. Strukturen har sine omkostninger, men har jo også fordele. Uden rotationsprincippet var Johanne Schmidt-Nielsen jo aldrig kommet ind i Folketinget. Gert Petersen og Ebba Strange vidste, de skulle sidde her resten af deres dage. Og det kunne man mærke på dem. Man går mere hårdt til værks, når man ved, man kun har nogle få år i politik.

Skipper: - Jeg var panikslagen over, at den tidligere retsordfører Line Barfod skulle stoppe. Men hun sagde, at uden rotationsprincippet var det jo stadig Jette Gottlieb og Keld Albrechtsen, der sad her. Ikke et ondt ord om dem, og vi er alle sammen bekymrede over, hvad vi skal gøre uden Johanne, men det er også positivt med nye kræfter. Det er godt, at ingen gror fast i taburetten.