Forsvarsminister og TET udvekslede mindst 13 breve, før offentligheden kendte til sag om FE's mulige lovbrud.

Der blev kommunikeret flittigt mellem Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) og Forsvarsministeriet i tiden op til 24. august.

På denne dato udsendte TET sin meget omtalte pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at tilsynet mistænker Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) for både at have handlet i strid med loven og for at lyve om det efterfølgende.

Forud for den 24. august havde TET og Forsvarsministeriet mødtes og sendt ikke færre end 13 breve til hinanden om sagen, viser en aktindsigt, som Ritzau har fået i ministeriet.

Indholdet i de fleste af de 13 breve er undtaget aktindsigten. Men en liste over brevvekslingen viser, at den startede allerede 6. december 2019.

De første syv breve må offentligheden ikke kende indholdet af.

Det må vi til gengæld af det ottende, som TET skrev til FE den 25. juni i år.

I dette brev orienterede tilsynet efterretningstjenesten om, at det havde tænkt sig at udsende en pressemeddelelse.

Af teksten til pressemeddelelsen fremgik det, at den årlige tilsynsrapport om FE blev forsinket, fordi tilsynet havde fået "materiale" indleveret af en whistleblower.

Oplysningen om whistlebloweren kom imidlertid ikke med i pressemeddelelsen om den udskudte tilsynsrapport, som TET lagde på sin hjemmeside 3. august.

I stedet oplyste TET først om whistlebloweren i meddelelsen af 24. august.

Af et brev til forsvarsminister Trine Bramsen (S) og FE dateret 4. august forklarer TET-formand Michael Kistrup:

- Tilsynet har på baggrund af formandens samtale med forsvarsministeren den 3. august 2020 besluttet at revidere sin pressemeddelelse, skriver han.

Senere i brevet skriver Kistrup:

- Baggrunden for tilsynets beslutning er, at tilsynet har forståelse for forsvarsministerens ønske om, at (de næste to linjer er streget over af Forsvarsministeriet, red.) forinden tilsynets udmelding om, at materialet er indleveret af én eller flere whistleblowere.

Altså ændrede TET i sin pressemeddelelse efter ønske fra forsvarsministeren.

Netop den mulighed har været omdiskuteret i de seneste uger, efter at tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) er gået til angreb på Bramsen i sagen.

Ifølge Claus Hjort burde Bramsen have forhindret TET's meget direkte pressemeddelelse om sagen den 24. august, fordi han mener, at den afslørede for meget om FE's samarbejde med USA.

- Her har forsvarsminister Trine Bramsen groft trådt ved siden af, skrev Hjort på sin Facebook-profil.

Trine Bramsen har ikke ønsket at kommentere kritikken fra sin forgænger. Men i et svar til Folketinget skrev hun i fredags et slags forsvar.

- Pressemeddelelsen er udsendt af det uafhængige tilsyn. Ikke af mig.

TET-formand Michael Kistrup har i et interview med Politiken sagt, at forsvarsministeren den 21. august fik sendt pressemeddelelsen til gennemsyn, men at hun ikke havde kommentarer til indholdet.

Havde hun haft det, ville hun nok alligevel ikke have kunnet stoppe den, mener politisk kommentator Hans Engell, der selv er tidligere forsvarsminister.

Ifølge Engell tegner der sig i stigende grad et billede af, at Forsvarsministeriet og tilsynet har været på en direkte konfrontationskurs op til offentliggørelsen af pressemeddelelsen 24. august.

- Der er ingen tvivl om, at hvis de alle trådte frem og talte lige ud af posen, så er jeg helt sikker på, at der må have været nogle virkelig alvorlige sammenstød, siger han.

Og sammenstødene endte med, at tilsynet gjorde, som det selv ville, vurderer Engell.

- Derfor kan jeg ikke forestille mig, at Trine Bramsen har kunnet diktere tilsynet, hvad de måtte eller ikke måtte i deres pressemeddelelse.

/ritzau/